K4 aktiv

Laila Toft Søndergaard       K4            05.09.2019

Lena Skovsende Ottesen
Ina Birkedal Jørgensen

Friluftstur med naturvejleder:

Vi har i studiegruppen, været på tur sammen med en naturvejleder, i Draved skov og i byparken i Tønder.

Da vi synes at det er vigtigt at børnene lære at kende de danske skove, skovens mest almindelige træer og planter, og de muligheder der er, for at færdes i og opleve naturen på denne måde, synes vi at det er et godt pædagogisk tiltag med sådan en tur.

Vi vil på denne måde også arbejde i forhold til dagtilbudsloven §8, bilag 5; Natur, udeliv og science.

Endvidere vil vi styrke børnenes naturfaglige dannelse som en del af almendannelsen således, at det giver børnene en meningsfuld forståelse af at deltage i demokratiske beslutninger som omhandler naturfaglige områder. Vi ønsker at styrke barnets handlekompetence, hvilket understøtter børnehavebarnets undersøgende, nysgerrige, reflekterende og intentionelle egenskaber.

Vi ønsker ligeledes at styrke børnehavebørnenes naturfaglige dannelse som ifølge professor i naturfagenes didaktik, Universitetet i Oslo Svein Sjøberg omhandler følgende fire argumenter:

1. Nytteargumentet
2. Økonomiargumentet
3. Kulturargumentet
4. Demokratiargumentet

(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.72-74).

SMTTE MODEL

SAMMENHÆNG:

Børn i daginstitutioner skal ifølge dagtilbudsloven §8, stk. 4, indgå i et læringsmiljø, som understøtter børnenes læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for natur, udeliv og science. Børnene skal opnå en sanselig og æstetisk forståelse, fortolkning, samt respekt for naturens egenskaber. Ved hjælp af en naturvejleder, vil børnene få en bedre viden og indsigt i den danske natur.

MÅL:

Målet med denne tur, er at børnene skal lærer om de planter og træer der findes i den danske natur. De skal få lyst til at gå på opdagelse i naturen, og opdage hvilken muligheder der findes i den. Friluftsturen har også det formål at give børn en forståelse af naturens, planters og træers cyklus fra pollen - frøspredning - spiring og voksent træ, hvor processen starter igen.

TEGN:

Vi vil observere om børnene i fremtiden har fået større viden om naturen, og en større lyst til at udforske og bruge naturen i Danmark.

Har børnehavebørnene vist interesse og motivation ved at deltage i aktiviteten?
Viser de interesse med at undre sig, stille spørgsmål, fortælle om deres oplevelser eller udtrykke sig med glæde i forhold til aktiviteten?

TILTAG:

Børnene vil deltage på en vandring i skoven, sammen med pædagogerne og en naturvejleder. Her vil de få mulighed for at lære om de forskellige træer og planter i skoven, samt få forklaringer på de spørgsmål og den nysgerrighed de har om naturen.

EVALUERING:

Vi vil ved at observerer børnene i fremtiden, få indsigt i, om de har opnået større viden om naturen, om de har større ønske om at færdes i naturen, og om de udviser nysgerrighed og ønsker at vide mere.

Hvilke tiltag er gået positivt? Hvor er der mulighed for at forbedre aktiviteten i fremtiden?

Andet?

Naturfagligviden fra vores frilufttur

Naturvejleder Hans T., Tønder kommune, havde en stor naturfagligviden som han velvilligt fortalte os om.

Forkortet udgave af forløbet:

Vi mødtes ved Dravedskov som er beliggende i Sønderjylland mellem Løgumkloster og Tønder, i Tønder kommune.

Naturvejlederen fortalte os indledningsvis om Dravedskov’s oprindelse. Den kendetegnes ved at være en uberørt skov som har eksisteret i 5000-7000 år. Skoven er en urskov og den er interessant fordi man kan forske i hvordan skoven har set ud i oldtiden og indtil i dag. Jorden er tilbage fra forrige istid (Saale) og består også af moræneler.

I Danmark udbredte der sig urskove overalt som startede 7000-6000 f.kr. (den Atlantiske tid). Der voksede elm, eg og lind. Linden var meget udbredt og den blev derfor kaldt for “ældre lindetid”.  Dravedskov har flest lindetræer.

Hans T. forklarede videre om;

Fra pollen til spiring

Alle træer og planter er opbygget som enten enkønnet med hun-dele, som er bestående af en blomst, eller den har han-dele, som er støvblade. Der findes også tvekønnede, hvor planter og træer både har hun-dele og han-dele. Når et frø bliver dannet, er det fordi handelen laver pollen, som insekterne, f.eks. bier, sommerfugle og biller mm. lander på, når de bliver draget af naturens farver, dufte, smage (nektar). Dermed transportere de pollen videre til hun-delen. Vinden har også en betydende rolle fordi pollen er en let støvlignende substans, som flyver i luften og lander på de forskellige hun-dele. På den måde bliver hun-delen(blomsten) befrugtet af hannens pollen, hvilket betyder, at der i hendes mave ligger et frugtanlæg, som tager imod pollenet og der bliver skabt små frø som indeholder kimen og en frøskal. Befrugtningen kan kun ske, hvis der forekommer en bestøvning af samme træsort, dog må de gerne være forskellige arter og dermed dannes der også nye arter.

Enkelte planter så som mælkebøtten har ikke brug for bestøvning, den kan klare befrugtningen af nye frø i sig selv, hvilket også er grunden til at der findes så mange af dem, da de er garanteret formering. Frøene kommer ud af blomsterknoppen og bliver f.eks. til agern, bog, nødder m.fl., mens f.eks. nogle grøntsager og frugter vokser uden blomsterknoppen, hvor selve frøene forbliver inde i frugt- og grøntsagskødet, så som agurk, tomater, melon, æbler og pære mm.

Frøene er først modne når de er brune og spredes i naturen f.eks. via vinden f.eks. raklere, skærm planter mm.). Dyrene er også en stor hjælp til spredningen. Egernet, skovskaden og musene graver f.eks. depoter med agern ned i jorden, for at kunne spise det senere, men ofte kan de ikke finde dem igen, og der opstår spredningen. Spredningen forekommer også via dyrenes fordøjelse. Mange dyr spiser af naturens frugter og bær, som stadig indeholder frø, som bliver udskilt med afføringen/gylp.  

Frøskallen er kimens beskytter mod frost, stød og dyrenes mavesyre. Frøet ligger i dvale indtil skallen nedbrydes i naturen og der er de rette forhold som vand, varme, luft og jord, til at igangsætte spiringen. Nogle træer og planter blokere frøerne for at spire, hvis de er placeret for tæt på hinanden, da det kan være en trussel for deres egen overlevelse.

     
          Hassel

Når frøet er under rette forhold og er klar til spiring, skubber den kimroden ud, som skubbes opad, hvilket gør at frøet presses længere ned i jorden, hvor det sætter sig fast via kimroden. Derefter skubber den 2 kimblade op ad jorden, som fungere som solfangere og på den måde opstår de tidligere start på spiringen af planter og træet.

Spiren lever af næring fra frøet den første tid. Derefter dannes der grønkorn i planten som gør det muligt for planten at danne fotosyntese, hvilket planten lever af samt næringsstoffer fra jorden, resten af dens levetid.

         
Har hjerteformet blade                        Røn                                              

Galler fra insekter i bladene

Nogle insekter, såsom hvepse og myg, lægger æg i bladkødet, hvilket gør at bladene danner nyt væv ovenpå, som er noget mere hårdfør. Det ses ofte, at galhvepse bliver lagt oven i galmyggene, hvilket gør at hvepsenes laver, æder galmyggene.  Gallerne kan blive så store, at de til forveksling ser blommeagtige ud. De kan hænge under bladene. Denne proces sker vha. af bladets og dyrenes kemi.

 Derudover fik vi viden om de mest almindelige træer og planter der findes i skoven. Hans fortalte os, at det er godt med små fortællinger når man formidler sin viden om naturen. Så husker folk det bedre og det opleves lidt mere spændende. Her fortæller han og træet Ask i sammenhæng med den nordiske mytologi; verdenstræet Yggdrasil. 

Fortælling om Ahornblade

Naturvejlederen gav os også gode råd om, hvor vi kan finde bestemmelsesduge og plakater som kan hjælpe os, når vi som kommende pædagoger skal lærer børnene om naturen.

Næste station var en park i Tønder by. Der kiggede vi også på forskellige træer og blade. Han fortalte om sår, svampe og elmesygen. Der bar også en Isfugl på søen som Hans var meget betaget af. Den ses ikke så ofte.

Fyrsvampen; kendt ildtændings svamp

Litteratur

 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350

 Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og Udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S

K4 - 2

At plante frø fra eksotiske planter

Jeg har valgt at lave en fiktiv aktivitet med børnehavebørn i alderen 3 - 6 år.

Pædagogen skal sørge for at fremskaffe alle nødvenlige materialer, frugter, frø m.m. Sørge for at introducerer børnene før selv aktiviteten sættes i gang. Så ved de lidt om, at de skal lave noget med frugtplanter og de opnår forudsigelighed. Børnehavebørnene får mulighed for at opnå naturfaglig viden om, hvordan man kan anvende frø fra frugter til at plante i jorden, undersøge og undre sig over, hvornår der evt. kommer spire op, hvordan de ser ud, hvorfor de mon ser forskellige ud/hvordan de ser ens ud. Hvor er der forskelle og ligheder mellem kimblade og senere planterne/blomster? Og, følge hvordan de udvikler sig. Nogle frugter ved de, hvordan smager. Andre er måske ukendte frugter for børnene (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s. 183-184).

Det er en god idé at lave smagsprøver af alle frugterne, hvor frugterne også kan ses hele sammen med hvert af de små smagsprøver. Således kan de naturlige kompetencer nøje blive anvendt. Der kan tales om hvad de hedder, hvor de kommer fra, farver, former, smag, antal m.m. 

Endvidere kan de hjælpe med at komme jord/sand i potter eller blomsterkasser som er opdelt i små rum med skilte hvorpå der står planternes navne. De kan få formidling om, hvordan planter kan leve ved at få sollys, vand og luft.

Børnehavebørnene kan få medbestemmelse under aktiviteten f.eks. rækkefølgen af plantningen af de forskellige frø/kerner. Hvordan de skal ligge (ovenpå jorden, under jorden, tæt eller spredt), gruppedannelse for har vande og tilse planterne.

Pædagogen skal være med under hele forløbet således, at børnehavebørnene altid har mulighed for at få svar på deres spørgsmål, undren, støtte ved evt. problematikker, konflikter, formidling af naturfaglig viden m.m.. Dette vil understøtte barnet almene naturfaglige dannelse (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.72-74).

Dagtilbudsloven §8, bilag 5
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350#id07c30a2d-569a-483a-b537-fe88f28d25ae

Børnehavebørnene observerer og deltager aktiviteten:

Tørrede frø aktiveres før de sættes i jorden

Drivhuseffekt fordi det fremmer hurtigere

spiring

De første spire var fra Melonfrøene

Meget hurtigvoksende frø

Snart klare til omplantning som pædagogen kan inddrage børnehavebørnene med at gøre.

Nr. 2 Vandmelonspire. 

Alle er døde undtagen én spire. Nok pga. for meget kulde.

Nr. 3, Passionspire

Tre fine spire 

Nr. 4, Granatæblespire

Resten venter vi på :-)

Frø i plastikbægere eller syltetøjsglas med et kaffefilter. Jord fyldes i bagved kaffefilteret.
Citronfrø både foran kaffefilteret og i jorden bagved.
Det bliver spændende om de begynder at spire og hvilke frø som evt. kommer først.

Avokadospire

Sjov aktivitet med spiring fordi frøet spirer ud af en stor kerne som tydeligt kan ses ved, at kernen revner pga. spireren.

Kokosnød

Kokosnødden skal ligge under varmt vand i ca. 4 døgn for at fremme spiringen. Derefter lidt vand i en frysepose. Kokosnødden lægges ned i posen med de tre "øjne" øverst. Den kan kun spire fra et af disse "øjne". Kom ilt i posen og bind en knude. Lad den stå i varme og mørke i flere uger. 

Denne her kokosnød var ved at få en spire, men rådnede desværre fordi jeg kom til at ødelægge spiren lidt ved at prikke til den. Jeg troede det var kokos inden jeg fik læst nærmere om, hvad det reelt var :-)

Det er vigtigt man holder dem varm og at der er meget kokosvand nødden. Lyt efter skvulpen. 

Mange børn vil nok undre sig over denne aktivitet fordi de aldrig har set en kokosnød spire. 

Ananasspire

Vigtigt, at frugten har en sund top med friske grønne blade.

Toppen drejes af. Blade omkring roden hives af således alle rødder bliver frie.

Skær evt. frugtkød af så den ikke går så nemt i forrådnelse.

Plant den i jord og vand lidt. Også, bliver det spændende.

Denne aktivitet kan pædagogen også fint inddrage børnehavebørnene med. Og, de vil helt sikkert også undre sig over måden den kan plantes på :-)

K4 -3

Organisk nedbrydningsprocesser 

I vores samfund med de tiltagende globale klimaforandringer er det vigtigt, at børnehavebørn også opnår erfaringer omkring, hvordan vi kan passe på vores miljø og skåne det ved at "lindre" de tiltagende klimaforandringer. Her er det, at jeg tænker det moderne begreb "bæredygtighed" vil blive et særligt fokus indenfor de pædagogiske aktiviteter vedr. miljø og naturen, 

Pædagogerne skal gøre børnene opmærksom på, hvad forurening er, hvad det gør ved vores natur og klima samt hvordan vi forsøger at skåne det ved b.la. at være bæredygtige, i vores hverdage (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.208-2010).
Dagtilbudsloven §8, bilag 5
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350#id07c30a2d-569a-483a-b537-fe88f28d25ae

Jeg har valgt at finde nogle organiske planter og frugter, hvor børnehavebørn i alderen 4 -6 år skal følge disse nøje og fortælle hvad de oplever der sker med dem. 

Pædagogens opgave er at støtte børnenes forståelse af nedbrydningsprocesserne ved at besvare spørgsmål og undring. Formidle naturfaglig viden om bæredygtighed alderssvarende til målgruppen.

Pædagogen skal sørge for at fremskaffe materialer, organiske planter og frugter, introducerer målgruppen før processen. Danne grupper som skal følge nedbrydningsprocesserne.

Nedbrydningsprocessen skal ske uden, at planterne kan danne fotosyntese for at fremme nedbrydningsprocessen. De må ikke få sollys og vand. Derfor bliver de lagt på et stykke pap i en lukket skuffe. 

Opstart den 7. august

5 dage efter.  Allerede mugdannelse på pære og melon.

Børnehavebørnene kan spørges indtil hvad de tror der sker med de forskellige planter og frugter, hvis de ikke selv begynder at snakke om det. Lad os se hvad der videre sker...

12 dage senere

Saften forgår fra frugterne som papiret og pap suger op. Mere mugdannelse. Frugterne går i forrådnelse. Kartoflerne holder sig okay. Der er lidt skimmelsvamp på. Begyndende spire. Blomsten, salat og mælkebøtte tørre ud. Ingen mug eller spire. 

Lad børnene fortælle hvad de oplever og om de kan se ligheder eller forskelle under nedbrydningsprocesserne.

2 dage senere...

Der er små fluer i skuffen.

Og, der ses små larver på papiret. Honningmelonen har fået en gul farve. 

Vi prøver at løfte pæren op som ligger med skroget med nedad....

der er masser af æg og larver på. Det er bananfluelarver. De elsker at æde frugter som gærer. Pæren er i en gæringsproces under nedbrydningen. Det lugter også meget syreligt. 

Bananfluer holder til hvor er der planter. I sær indendørs. De gør ingen skade og kan næsten ikke ses. Derfor lægger vi ikke så nemt mærke til, at de faktisk næsten altid er i stuerne.
Her kan pædagogen også formidle sin viden om Bananfluernes økosystem. 

32 dage efter aktivitetens opstart 

Der er næsten ingen Bananfluer i skuffen længere. 

Pærestykkerne er skrumpet meget ind. De er næsten ved at tørre ind. Honningmelonen er udtørret og hænger fast på papiret. Kartoffelstykkerne er lidt bløde. Stadigvæk med lidt skimmelsvamp. Spirene er blevet større og runde. Om spirene kan pædagogen formidle sin viden til børnene om, at kartofler kan plantes i jorden når de spires hvordan det udvikler sig til mange flere nye kartofler.

Blomsten, salat og mælkebøttebladet er meget tørret ud. 

Pædagogen kan fortælle hvad der ville ske med alle planter og frugter, hvis de lå udenfor på jorden og hvordan det kan gøre nytte at have en kompostbunke/beholder, for miljøet og naturen.

Hvad er en plante ?

Informationer om planter

Hvad er en plante?

Det er meget individuelt, hvordan mennesker opfatter planter. Men den mest udbredte opfattelse er, at planter er grønne, nogle har blomster, de har stilke og blade. Også, sidder de fast i jorden med en rod.

De fleste mennesker vil kunne skelne mellem nogle forskellige arter f.eks. urter, træer, buske og blomster. Og, alle de planter som ikke er velkommen, hvor de gror kaldes for ukrudt.

Det er korrekt, at rigtig mange planter er genkendelig ved, at de har grønne plantedele (stængler, blade og rødder). De fleste planter som danner blomster har også disse grønne plantedele. De kaldes frøplanter.

Frøplanter opdeles i to kategorier; de nøgenfrøede og de dækfrøede. Nøgenfrøede planter er planter som får frugter uden, at de er beskyttet. Nålegran udvikler f.eks. grankogler som er nøgne frø.

Dækfrøene er fra frøplanter. Disse frøplanter udvikler dækfrøene som er beskyttet af en skal udenom selve frøet eller frugtkød.

Andre planter som f.eks. padderokker, bregner og mos formerer sig ikke via frø, men med spore som er vindbårne.

Blomsten er som regel den som vi lægger allermest mærke til. De er smukke og farverige med meget varierende former. Blomsten er netop det vigtigste på en plante fordi det er i blomsten, at der er mulighed for formering og spredning, hvorved arten kan overleve dens eksistens. I hvert fald hos en frøplante.

En blomst består af et frugtanlæg, støvblad, kronblad, blomsterbund, bægerblad og en stik. Selve frugtanlægget består af et støvfang, en griffel og en frugtknude. Frugtanlægget er hunkøn.

Støvbladet består af pollen, støvknapmed to støvdække og støvtråd. Støvbladet er hankøn.

Støvbladet er ofte tynde tråde med to støvsække som er placeret i spidserne. De to støvsække producerer og frigiver pollenkorn. Denne funktion består af plantens transport af hanlige kønsceller. Et pollenkorn indeholder en pollenrørcelle og to sædceller.

Frugtanlægget er placeret inderst inde i midten af en blomst. Støvfanget opfanger støv fra pollenkorn som kommer via vind eller insekter. Hvis den opfanger pollenkorn fra den samme art som blomsten kan der udvikles formering af planten og spire på støvfanget. Pollenkornet indeholder et pollenrør som sendes ned igennem griflen, hvor de to sædceller kan nå ned til frugtknuden. I frugtknuden ligger frugtanlæggende beskyttet.

Selve frøanlægget indeholder ægceller. Og, der skal ske en befrugtning med de to sædceller før der kan udvikles et frø. Den ene sædcelle som befrugter ægcellen, udvikler sig til kimen. Den anden sædcelle bliver udvikler sig til frøhvide som er meget næringsrigt, når det smelter sammen med ægcellens polkerner. Frøhviden er næring til frøet når, det spirer og kimplanten vokser op. Processen kaldes for dobbeltbefrugtning og kan kun udvikles i kategorien med dækfrøede planter. De nøgenfrøede planter har nemlig ingen frøhvide.

På blomsten helt yderst sidder bægerbladene. Disse er ofte grønne, beskytter blomsterknoppen mod slitage og udtørring. Der sidder en krans af bægerblade hvor i der også er en krans kronblade. Kronbladenes funktions er at tiltrække bestøvere således, at kronbladene ses tydeligt og bestøverne kan lande på disse blade.

Under udviklingen af den nye plante, hvor kimplantens kimblade er kommet frem i lyset udvikles der grønkorn. Når dette er sket, kan planten danne sin egen næring og energi ved hjælp af fotosyntese.

Nogle planter også i stand til at kaste frø fra moderplanten, hvor frø kan spire ved rette forholde, hvor de er landet, på et senere tidspunkt.

Frø kan også blive ædt af dyr som senere spreder frøene ved at afsætte frø igennem ekskrementer andre steder i naturen

(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.84 -92).

Fotosyntese

Planter kan udnytte solens lysenergi. Denne proces kaldes fotosyntese. Dette består af kuldioxid og vand (Co2 + H2o). Når planterne optager solenergien omdanner de Co2 og H2o til glukose og ilt. Dette betyder, at de er i stand til at kunne være fødegrundlag for andre organismer (mennesker og dyr). Når planterne omdanner solenergien til ilt sker dette ved at landplanterne opsuger vand igennem rødderne og optager kuldioxid fra atmosfæren igennem bladene. Vandplanter optager begge dele igennem hele deres overflade.

Når planterne omdanner solenergien til glukose og optager jordens næringsrige salte udvikler utrolig mange forskellige stoffer end planten selv består af. Den vokser og skifter blade, stængler, blomster som planteædere kan anvende som føde (Hindkjær, P, 2001, s. 139-140).

Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og Udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S

Hindkjær, Per. 2001, Biologi på tværs, 1 udgave, Clementstrykkeriet, Århus

Plantens behov

Alle frø har forskellige behov alt efter, hvilke forholde de er udviklet til at leve under. Nogle skal sås 1 cm. i jorden og andre kan sås ovenpå jorden. Nogle kræver mere subtropiske klima som kan efterlignes ved at lave et drivhuseffekt med plastikfolie henover potten eller blomsterkassen. Dette holder jorden jævnt fugtigt, klimaet varmt og luftfugtigheden høj.

Det er muligt at finde litteratur om dyrkning af mange forskellige frø både fra Danmark og dyrkning af eksotiske frø.

Dette er meget spændende og jeg har givet mig i kast med begge kategorier af frø og kerner.

De skal altid vandes efter såning og man kan mærke efter om jorden er fugtig dagligt. Den må ikke blive tør. Og, det må heller ikke være mudret pga. meget vand.

Når spiren er kommet op og den senere har vokset sig stor kan de godt tåle noget mere vand. Hvis vandet hurtigt er væk fra jordoverfladen kan der tildeles ekstra vand indtil der er lidt vand i overfladen. Det ses næsten, at planten opsuger en masse vand.

I vinterhalvåret har de fleste nordiske planter ikke så stort et behov for meget vand som om sommeren.

Man kan dyrke frøene i små spiringeskasser, urtepotter eller blomsterkasser med opdelinger. Når de har spiret og er blevet nogle uger gamle skal de omplantes til større urtepotter eller blomsterkasser. Her kan planterne også blive skilt ad fra hinanden så de får bedre vækst og næringsbetingelser fremover.

                                                                                 

Nogle planter kræver meget sol, andre både skygge og sol. Også, er nogle plante skyggeplanter som ikke tåler ret meget direkte sollys.

                                                           Kredsløb, Skal ært

                                               Frø, spiring, blomstring, frugt og spredning

                                                                       

Plantehold i pædagogisk praksis

Alle børnehavebørn samt borgere kan dyrke plante i samarbejde med en erfaren person. Børnehavebørn kan støttes under processen af en pædagog som har kendskab til at så, passe og formidle sin viden videre om processen.

Pædagogen skal planlægge hvilke frø det skal være, sørge for at finde urtepotter/plastikkrus eller spiringskasser.

Introducere børnene i aktiviteten og formidle viden, lade børnene være nysgerrige og stille spørgsmål. Vurdere hvordan børnene evt. kan være medbestemmende i aktiviteten.

Finde de rette lys og klimaforholde til spiringsprocessen.

Pædagogen kan afslutte aktiviteten med at give forældrene en seddel med hjem vedr. pasning af planterne og lade børnene få dem med hjem.

SMTTE

Sammenhæng:

Børnehavebørn i alderen 3 – 4 år, har ingen erfaringer i at plante frø eller om planternes kredsløb. De har set kastanjer på jorden i børnehaven som de har lavet ”dyr” af tidligere. Og, de har set kastanjer på et kastanjetræ.

Ifølge dagtilbudsloven vedr. den styrkede læreplan skal daginstitutionen arbejde med følgende:

Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science, jf. bilag 5.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 5, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Mål:

At børnehavebørnene opnår viden om kastanjefrøenes første dele af plantens kredsløb: Frø, spiring og vokseproces.

At arbejde målrettet med at støtte målgruppens almen dannelse og demokratiskeudfordringer ((Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.71-76).

Tiltag:

Pædagogen skal tilrette en længerevarende udviklingsproces med planten ”Kastanje”. Det er tidlig forår og udenfor ligger der kastanjefrø som er begyndt at spire så småt. Disse skal anvendes og indsamles af børnene med støtte af pædagogen.

Pædagogen skal inden forløbet lave en introduktionen af forløbet. Der skal vises store billeder af kastanjetræer, kastanjefrø og plantens kredsløb. Pædagogen fortæller børnene kort om, at de skal være med til at plante frøene og passe på dem.

Frøene skal plantes i små urtepotter med barnets navn udenpå. Vandes en lille smule dagligt.

Pædagogen skal lave børnene stille spørgsmål, følge plantens proces fra frø til spiring, lade dem være nysgerrige og engageret i at følge og passe planterne. Børnene har mulighed for på demokratiskvis at deltage i at skiftes om at vande planterne og følge dem.

Forældresamarbejde; Det gives hvert barn en seddel med hjem om, hvordan planterne skal passes, når disse er ovre spiringsprocessen.

Pædagogen gentager over flere gange om plantens kredsløb og bruger daginstitutionens kastanjetræer som værende empirisk læring.

Tegn:

Viser børnene interesse og motivation? Stiller de spørgsmål eller fortæller om deres egne erfaringer? Er de nysgerrige og deltagende?

Kan de genfortælle dele af oplevelser med tema’et kastanjer?

Evaluering:

Hvor gik det godt? Er er tegn på læring? Skal der ændres på mål/tiltag?

Hvordan kan viste børnene tegn på interesse eller demotivation?

Andet?

Litteratur

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350#id07c30a2d-569a-483a-b537-fe88f28d25ae

Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og Udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S