Opgave A
SMTTE
Sammenhæng:
Målgruppen er børn fra
daginstitutioner i alderen 3 til 6 år. Børnene har formentlig kun en smule
erfaring med snegle. De har set dem i naturen, i bøger, på billeder og
fjernsynet. Hørt andre mennesker omtale dyret. Men ingen bredere erfaringer
fordi dyret ikke er et dyr, som hverken børn eller voksne omgås i samfundet, til
daglig.
Mål:
Give børnene mulighed for
at tilegne sig en bredere viden om snegle herunder anvendes større snegle;
Vinbjergsnegle. Vinbjergsnegle har en god størrelse som bedre kan iagttages og
sanses end små snegle.
Børnene får mulighed for
at tilegne sig en bredere viden om Vinbjergsnegles levevis og levevilkår. Alt
fra ydre anatomi til økosystemet, menneskets anvendelse af dyret, hvor stærkt
dyret er og hvem dens fjender er.
Igennem forløbet styrkes
børnenes verbale og nonverbale sprog.
Tiltag:
Ca. 5 Vinbjergsnegle
eller flere sættes sammen i en plastikkasse eller terrarium med låg på. Det er
vigtigt at børnene kan se sneglenes adfærd og anatomiske bevægelser. Derfor
skal de ikke være i et udendørs bur eller ugennemsigtig kasse. Der skal være
lufthuller. Placeres hvor der ikke i direkte sollys eller mørke om dagen.
Dyrene skal tildeles
frisk føde dagligt og sprøjtes med vand hver dag, hvilket børnene skal være med
til på skift.
Vi læser bøger om snegle
og ser film på I Pads, hvordan de lever og de avles til spisning.
Børnene får lov til at
holde sneglene i hænderne og løbende observere dem.
Der eksperimenteres med
at undersøge, hvor stærke dyrene er til at slæbe med vægt, hvor hurtige de er
til at komme fremad (hvem kommer først), se hvordan de æder og hvordan de kan
bevæge sig fremad.
Børnene laver tegninger
med snegle, leger snegle på gulvet, synger om snegle og laver lerfigurer som skal
ligne snegle og males derefter.
Tegn:
Viser børnene interesse
for aktiviteten? Er de aktivt deltagende? Undersøger de sneglenes adfærd og vil
fodre dem eller give dem vand?
Er der opstået ny læring?
Taler børnene indbyrdes om snegle? Kan de besvare spørgsmål pædagogen stiller
dem?
Undre de sig over noget vedr.
snegle?
Evaluering:
Hvilke delelementer gik
godt? Hvilke delelementer gik mindre godt eller slet ikke? Kan der gøres noget
bedre?
Var der tegn på motivation
og læring?
Andet?
Opgave B
Naturfaglig viden om Vinbjergsnegle
Det har ikke været nem at finde faglitteratur om Vinbjergsnegle. Ingen bøger om denne art af snegle på biblioteket eller hos boghandleren. Jeg fandt heldigvis en bog som formentlig er den eneste udgivne bog om Vinbjergsnegle i Danmark. Det viste sig af være en forhandler af bøger om jagt og natur, ikke så langt fra min bopæl ved Tønder. Fandt en lille online webshop, men valgte at køre ud for at købe den. Sælgeren har mange udgåede bøger som ikke er at finde længere. Så jeg har heldig.
På Google søgte jeg efter viden om sneglenes føde. Men der stod ikke ret meget. Så jeg prøvede mig frem med forskellige planter. Og, mælkebøtteblade har der været ret glade for. Jeg har hold 5 Vinbjergsnegle siden juni måned, hvor mine børn kom løbende med dem til mig. De blev fundet under nogle grantræer på jorden ved Tinglev.
Vinbjergsneglen (Helix pomatia) er et bløddyr (Molusca), herunder lungesneglene (Pulmonata). De har et helt andet indrettet system end de velkendte hvirveldyr er i besiddelse af. De har ingen skelet, som muskler og sener kan hæftes ved. Snegle fungerer med et særligt indrettet hydraulisk system som gør dem i stand til at bevæge sig. Dette system fungerer i hele sneglens bløddele, hvor væske flyttes fra et sted i kroppen til et andet.
Sneglene producerer også slim som gør, at de kan krybe på alle overfalder uden at flade ned, falde af eller komme til skade. De er ikke i direkte kontakt med overfalder pga. den slim som de frigiver. Slimen kan de også bruge som selvforsvar med at udgive slim med luftbobler fra undersiden af skallens kant. Det gør fjenden distraheret.
Første gang jeg lod mærke til det var i mens de gled på låget af deres terrarium. Jeg kunne se selve hydraulikken og troede egentligt det var synsbedrag fordi de gled fremad på plastik. Tog film af det og løftede derefter en snegl op. Her kunne jeg så se, at den var god nok. Og, man kan også føle det på egen hud, hvis man mærker efter.
Her ses det hydrauliske system under foden på én af mine Vinbjergsnegle
Vinbjergsneglene har brug for fugtighed således, at dette livsnødvendige system opretholdes. De må derfor ikke blive tørre over en længere periode. Deres velfærd har det bedst, når de kan bruge deres anatomi fuldt ud vha. det hydrauliske system.
På hovedet sidder der fire tentakler, hvoraf de to øverste er og længste har øjne helt yderst. Sneglene ser ikke så godt. De kan se en afstand på ca. 20 cm og de har kun funktion til at skelne lyset. Den vil ikke kunne se, hvis den er foran et stort blad. Men den vil kunne registrerer, hvis en skygge er foran den øjne f.eks. en fjende. Synet er god nok til at den kan se på "græsrodsniveau".
De to nederste tentakler er følehorn. Sneglen bruger dem til at føle sig frem, hvilken form eller art den evt. rammer og de kan bruge dem til at smage/lugte på luftpartikler som viden bringer.
Her ses tentaklerne
Munden har ingen tænder. Sneglen har en raspetunge som den rasper føden i sig. Det kan sammenlignes lidt med sandpapir. Tungen har små bagud vendte høvle. Disse bliver udskiftet sådan, at der altid er nye til rådighed. Når sneglen æder retter høvlene frem mod føden og derefter ind mod munden, hvor det rammer nogle skarpe kanter. På den måde bliver føden både afbidt og tygget på én gang.
Vinbjergsnegl æder af et mælkebøtteblad :-)
Læg mærke til munden.
Parringssæsonen starter i maj måned. Sneglene kan bruge mange timer på selve parringen. Under parringen udskilles der en kalkpil, som skubbes hårdt ind i anden snegl. Begge snegle befrugtes under parringen.
Tre uger efter parring begynder sneglen at lave en rede under bevokset jord. Sneglen bruger skallens kant til en grave sig længere og længere ned i jorden indtil det kun er toppen at sneglehuset som er i jordoverfalden. Sneglen udvider reden som et hul ved at dreje kroppen rundt imens skallen bliver i åbningen. Det kan vare op til to dage. Derefter lægger sneglen 20 til 60 æg. Det er hvide og måler ca. 5 cm i diameter. Derefter kryber den op til jordoverfalden og dækker hullet grundigt til.
Efter tre uger begynder snegleunder at komme ud af æggene. De æder skallen af ægget også kryber de op til jordoverfalden med deres meget fine, gennemsigtige og tynde skal. Når de har indtaget en del føde får skallen den brune farve. Langsomt bliver de store og efter 3 - 4 år bliver de forplantningsdygtige. Også, lever de videre i ca. 4-5 år.
Om vinteren når det er koldt går sneglene i vinterhi. Det foregår ved, at de gravet et hul i jorden ligesom ved æglægningen, bare meget dybere. Ca. 10 cm. under jorden, hvor det kan ligge beskyttet. Sneglen vender åbningen skråt opad og danner et hvidt låg som hedder kulsur kalk. Den holder også varmen ved, at trække sig tilbage i sneglehuset og danner et tyndt låg af tørret slim. Den trækker sig tilbage yderligere to gange, hvor den igen danner slimlåg. Således har den tre luftrum mellem den selv og dens ydre rum, hvilket er en god beskyttelse mod kulden. Snegle er fundet i dybfrossent jord og den kan klare kulde ned til 20 minus grader, uden at tage skade af det.
Vinbjergsneglenes værste fjender er grævlinger, som gerne vil æde mange snegle. Pindsvin, men de æder ikke så mange pga. deres størrelse. Således er de ikke en stor fare for sneglene og til sidst sangdroslen som næsten lever udelukkende af snegle i yngletiden.
Snegle æg ædes af rødmus.
Snegle æder forskellige planter. De er dog vild med mælkebøtter, salat og andre planter. Køkkenhaver er også interessante for dem. Men de æder også gerne visne planter som ikke er tørret helt ud f.eks. blade.
Jeg har mange gange set mine lille hold af Vinbjergsnegle have helt tæt fysisk kontakt. Også, hvor de "sidder" sammen to eller tre stykker med fælles fysisk kontakt. Når jeg gør terrariet rent og lægger sneglene op låget i mens jeg går ud for smide det gamle ud og finde nye planter, så ligger de ofte i én stor klump når jeg kommer tilbage. Min opfattelse er derfor, at de generelt er sociale dyr.
Litteratur
Hugo Mikkelsen, Vinbjergsneglen, 1991, Forlaget Pinus Holstebrovej 16 6900 Skjern
Etablering af dyrehold
I forbindelse med mit dyrehold anvendt som pædagogisk aktivitet i en børnehave med børn i alderen 3 til 6 år vil jeg anbefale følgende:
5 eller flere Vinbjergsnegle i et terrarium af plastik som er rengjort eller glas som er gennemsigtigt. Det vil give børnene bedre muligheder for kunne se dyrenes adfærd og levevis. Der skal være et låg på terrariet.
Terrariet skal være ca. 30 cm. højt og 40 cm. bredt.
Lav 5 mm lufthuller i låget
Kom jord i bunden ca. 10 cm. så de har mulighed for at grave i jorden.
Tildel dagligt friske planter (græs, mælkebøtter, brændenælder, blade...) og evt. små stykker frugter (banan, æbler, melon, tomat, agurk..)
Forstøv sneglene og terrariets indvendige sider og låget 2 x dagligt samt planter og frugtstykker.
Skift hele bunden undtagnes jorden ca. hver 2. dag og vask låget rent med vand og en børste.
Stil terrariet et sted i børnehøjde uden direkte sollys. Der skal dog være dagslys. Undgå høje temperaturer over 25 grader.
Læs også SMTTE- modellen øverst på siden, hvordan anvendelse af aktiviteten giver de bedste betingelser for børnene.
Vinbjergsneglens kredsløb
Til venstre; Voksen snegl, til højre; æg
Nederst; snegleunge
Opgave C
Pædagogisk aktivitet med Vinbjergsnegle:
SMTTE
Sammenhæng
Børnehavebørn i alderen 3 – 4
år. Børnehavebørnene har ingen viden om, hvordan snegle bevæger sig. De har måske
set snegle krybe på en vej eller i fjernsynet. Men de kender ikke sammenhængen
mellem sneglens slim, bølgebevægelser og hvilken betydning det har for sneglen.
Vi har spurgt børnene ingen aktiviteten således vi har kendskab til deres umiddelbare
forhåndens viden om sneglens bevægelse funktioner.
Mål
Børnene skal få mulighed for
at opnå ny viden om snegles bevægelsesmønstre, bevægelsesanatomi og bevægelseshastighed.
Dette giver børnene ny viden om
vigtige forudsætninger for snegle for, at de kan eksisterer i naturen.
Tiltag
Vi har en flok Vinbjergsnegle
som børnene kan sanse ved at se og føle på. Sneglene placeres på et stykke plexiglas
med lidt mast banan et stykke foran dem. Ved at vende plexiglasset om kan
børnene se, hvad der sker. Pædagogen skal vejlede børnene i hvad de ser ved at
fortælle børnene om sneglens slim, fod (muskel), bølgebevægelser (hydrauliske
system). Lade børnene stille spørgsmål og være fortælle om deres oplevelser ved
denne aktivitet. Tag snegle op og lade børnene føle på skal, hud, slim og mærke
bølgebevægelserne under foden på sneglen.
Derefter placeres alle
sneglene ved siden af hinanden i en kasse, hvor der er skillerum mellem hver snegl.
Der lægges lidt banan for enden af kassen. Hver snegl får et nummer som står på
kassen som alle nemt kan se. Stopur stater og der tages tid på, hvem der kommer
først og hvor længe sneglene tager om at krybe 20 cm. fra A til B.
Tegn
Er børnene nysgerrige? Vil de
gerne deltage aktivt i aktiviteten? Kan de besvare eller forsøger at besvare rigtigt
på spørgsmål som pædagogen stiller? Vil de gerne føle på seglens krop og skal?
Evaluering
Var der tydelige tegn på
interesse og læring af ny viden? Hvad gik godt? Hvor kunne aktiviteten forbedres?
Andet?
Barnet kan sanse sneglenes bevægelsesmønstre, bevægelsesanatomi og slim både visuelt og ved at holde en segl i hånden. Ved at holde sneglen kan barnet også sætte en finger på sneglen under foden, hvor de hydrauliske bevægelsesbølger nemt kan føles.
Vinbjergsnegle på plastik eller plexiglas kan placeres på siden, hvor børnene kan observere og erfare hvordan sneglen sidder fast og kryber frem. De hydrauliske bølgebevægelser ses tydeligt på denne måde.
Beskrivelse af pædagogens rolle:
Pædagogen skal sørge for at
planlægge forløbet i god tid inden den udføres. Således skal alle materialer,
dyr og børnegrupper væres planlagt forud. Det giver struktur og et godt overblik
når aktiviteten udføres. På den måde vil pædagogen også have et bedre overskud
til at kunne vejlede og støtte børnene i deres muligheder for at opnå ny viden
om aktivitetens mål.
Pædagogen skal gøre sig
overvejelser om, hvordan materialerne skal stilles op og hvor henne. Også, overvejelser
om introduktion af forløbet til børnene. Hvad skal de vide inden aktiviteten
udføres og hvornår? Er der nogle særlige forholdsregler som børnene skal vide i
forbindelse med at udføre aktiviteten fordi det er levende dyr? Hvilke
forholdsregler?
Det vil være en god idé at
fortælle børnene de skal være stille og rolige når de f.eks. holder en snegl så
de kommer til at tabe den. Og, at de skal se godt efter når dyrene bliver
observeret fordi de er små og langsomme i deres bevægelser.
Hvad gør pædagogen, hvis et
dyr bliver sygt eller dør? Hvordan forklarer pædagogen børnene, at det er en naturlig
del af livet også hos dyr uden at ”skræmme” nogle af børnene så de måske ikke
har lyst til at deltage?
Bliver et dyr sygt eller dør
kan de være en god idé at fortælle børnene, at det også sker for nogle dør ude
i naturen, hvor vi har fundet sneglene. Dyret vil derfor blive sat ud i naturen
igen eller til observation i terrariet/buret. Er det sygt må børnene ikke føle på
dyret eller tage det op. Det skal have helt ro til at blive rask igen.
Hvem passer dyrene og hvordan
i weekender og evt. ferier? Pædagogen lade børnene være medbestemmende i
forhold til hvem der har lyst til at fodre sneglene, forstøve dem med vand,
skifte deres øverste lag bund som er planter og rester af frugter/brød. Eller børnene
kan skiftes om det i små grupper. I weekender og ferier skal personalet passe
dyrene privat fordi de ikke tåler at tørre ud. De skal forstøves med vand
dagligt. Dette må pædagogen inddrage i overvejelserne om dyrehold af
Vinbjergsnegle.
Den 18.08.2019
Vores ældste søn flyttede på efterskole i dag. Min datter kom pludselig med en Vinbjergsnegl i hånden som hun havde fundet ude i efterskolens have. Da vi gik på vej mod vores bil fandt vi tre Vinbjergsnegle mere som lå på jorden under en hæk. Så nu har jeg 9 smukke og søde Vinbjergsnegle :-)
Opgave D
Beskriv hvordan du vil formidle
udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
Ifølge Den styrkede pædagogiske læreplan
er ” Natur, udeliv og science” én af de seks læreplanstemaer.
Der står blandt andet beskrevet, at børn skal
opleve naturtyper som f.eks. skov, strand, moser og vandløb samt levende
organismer som dyr, mikroorganismer og planter. Samtidig oplever børnene årets
gang og får viden om fødekæder og forskellige fænomener som f.eks. vejret og
solsystemet. I naturen har børn mulighed for at gøre sig erfaringer med og
udvikle forståelse for sammenhænge i naturen.
Derfor synes jeg også det er vigtigt
formidle udviklingen i dyreholdet og børnehavebørnenes læringsudbytte.
Dette vil jeg gøre ved, at lade
børnehavebørnene sanse dyrene, lade dem stille spørgsmål, undersøge hvordan
Vinbjergsnegle lever ved observationer, pasning af dyrene og eksperimenter med
dyrene. Det kan f.eks. være eksperiment, hvor vi fastsætter små tændstikæsker
på sneglehusene, afvejer sten eller har små vægte som kan sættes i æskerne.
Undersøge hvor meget Vinbjergsneglene kan trække.
For forsøget kan børnehavebørnene fortælle
om, hvor meget de forstiller sig, at de trække.
Vi kan snakke om Vinbergsneglens
økosystem og fødekæde, som udføres i æstetiske læreprocesser f.eks. ved at
udføre en pædagogisk aktivitet med et teaterstykke. Her kan børnehavebørnene opleve
processerne kropsligt ved at lege fortællingerne igennem ved f.eks. at bevæge
sig som en snegl. Ligge på gulvet som et snegle æg eller blive ædt af en Sangdrossel.
På den måde er der mulighed for at
udvikle børnehavebørnenes erfaringer om Vinbjergsnegle og deres læringsudbytte (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.206).
Hvordan stilladsers læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Jeg vil anvende vendespil med forskellige
billeder af Vinbjergsneglens ydre anatomi, adfærd og økosystem.
Det samme med piktogrammer. Mange
forskellige billeder som omhandler Vinbjergsneglene. Tydelige billeder med et
ord ovenover som beskriver billedet præcist f.eks. et sneglehus.
Litteeratur:
Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S
Den 23.08
Alle Vinbjergsneglene kom i et nyt og større terrarie.
Det så ud til, at de nød det. Nogle af dem gravede sig lidt ned i jorden. Men den første tid gik med at undersøge området og drikke væske.
Det er meget overraskende for mig fordi jeg troede det var forsent på sæsonen. Men jeg har lige læst i min bog om Vinbjergsnegle, at de tidligt æglæggende snegle kan få et kuld mere, i de år som er meget günstige for sneglene. Dog kun med omkring 20 æg.
Da æggene som jeg kan se er lagt ud mod lyset har jeg sat farvet papir for således, at de ligger så beskyttet mod lys og varme som muligt. Men det bliver meget spændende at følge dem.
Jeg fandt et kuld mere.
Opgave E
Jeg lærte meget om, hvilke dyr der kan være i en ferskvandssø,
hvordan en bestemmelsesnøgle kan anvendes, om Vinbjergsneglenes anatomi og
levevis, aktiviteter med børnehavebørn i naturen med fokus på vilde dyr. Om naturfaglige kompetencer indenfor pædagogikken og naturfaglighed.
Det er altid vigtigt at overveje hvordan man skal agere såfremt
et dyr bliver sygt eller dør, overfor børnene, inden man starter en aktivitet.
Og, hvordan børnehavebørnene skal lære at omgås dyrene på en etisk korrekt måde
som muligt således dyrene ikke vil lide under aktiviteterne.
Og, har man dyr som kan skade et barn skal dette også overvejes
hvorledes man griber det an uden at gøre barnet unødigt angst eller dyret
kommer til skade ved det.
Jeg er sikker på, at dyrehold kan lære børnehavebørn i flere
forskellige perspektiver f.eks.; udviklingsprocesser om dyrriger, pasning af
dyr, sproglige kompetencer vha. nye begreber, demokratiske kompetencer, sociale
kompetencer, matematiske og geometri, klima og vejrforhold, liv – sygdomme og død,
anatomi, planter, føde til dyrene.
Jeg så Vinbjergsnegle æde mælkebøtteblade på helt tæt hold. Det
har jeg aldrig set før. Og, deres bølgebevægelser for at kunne krybe frem var
også nyt for mig. Og, deres seksuelle adfærd er også meget speciel.
De er meget mere fascinerende end jeg havde forestillet mig. Min
forventning var, at de nok blev lidt kedelige at passe og observere. Men jeg er
blevet meget glad for dem og kan godt lide at nærstudere deres adfærd på
forskelligvis. Og, overveje nye aktiviteter med dem til børnehavebørn.
Den 4. september
Der var lavet et nyt hul og jeg kunne se lidt af sneglens fod.
Mon der var nye æg i sigte?
Her ses et sneglehus som ligger i overfalden af jorden. Neden under ses det hul som den har gravet fint fri for jord.
Øverst ses dele af sneglens fod
Senere ses foden med en hævet bule :-)
Sent om aftenen lå der to små æg :-)
Jeg var så heldig at kunne overvære nogle af de næste nedkomne æg
Her ses et æg nedkomme 😍🐌🐌🐌
Det gik op til 40 min. mellem de første æg nedkom og de blev sluppet meget forsigtigt og langsomt af sneglens fod.
Det nye kuld
Næste dag fandt jeg endnu et kuld ved siden af kuld nr. 2
Jeg besluttede mig for at kigge under bunden på terrariet om der kunne være kommet nogle flere æg som jeg ikke havde set før :D...
Masser af dejlige Vinbjergsnegleæg. De må leve under de rette forholde til at yngle så meget.
Der er sidenhed fundet endnu flere kuld.
Evig sneglehygge i terrariet :-)
Den 10. september
Så er der gang i bageriet igen :-)
Denne gang kan jeg se, at Vinbjergsneglens tentakel vender nedad. Den bruger altså synet til at orienterer sig, hvor ægget er/skal lande vil jeg mene.
Tentaklen ses til højre på billedet med øjet nederst.
Det betyder også, at fødekanalen må være omkring kønsåbningen på højre side af hovedet et lille stykke under øjet. Jeg har ikke set tentakel ved den anden observation af en nedkomst af æglægning. Men det ses heller ikke så tydeligt her.
En dag det var meget varmt fik de et koldt bad i en balje.
Jeg var også lidt nysgerrig om de ville være i vandet og om de kunne svømme.
Det så ud til, at de godt kunne li det et stykke tid også med hovedet under vandoverfladen ;-)
I weekenden fandt min datter fem fine Store kålsommerfuglelarver.
De sad under nogle blade på et træ.
Vi satte dem i et rødbedegals med de grene og blade som vi fandt dem på. Også, lavede vi nogle lufthuller til dem. Ganske smalle lufthuller.
Jeg har erfaring med at følge sommerfuglelarvernes livsproces fordi jeg havde en aktivitet med en gruppe børnehavebørn i min 2. praktik, hvor vi afsluttede et langt forløb om sommerfugle og sommerfuglelarver med levende sommerfuglelarver som blev til pupper og sommerfugle :-)
I sommerferien fandt min yngste søn en sommerfugl natsværmerlarve. Vi troede det var en sommerfugllarve. Lidt sjovt :-)
Store kålsommerfuglelarver
De er så store og fede nu, at det vare ikke mange dage før de er pupper.
De har også skiftet ham.
Sommerfuglnatsværmer
Den blev lukket ud i det varme solskinsvejr samme dag som den kom ud af puppen. Den fløj hurtigt afsted.
Ham af puppen
17. 09
De store kålsommerfuglelarver kom ind i sommerfuglehaven fordi de var så store i glasset. Her fik de nye grene med pileblade. De faldt dog af flere gange.
Vi har haft seks stk., men den sidste min datter fandt, havde hun glemt at lukke lysenlåsen helt. Så der var krybet 3 stk. ud om natten.
Der er én larve som har forvandlet sig til en stor og fin puppe.
De kan fint udvikle sig til sommerfugle i pupperne selvom de ikke hænger.
Den 18.09
Den første Vinbjergsnegleunge 4 uger gammel, på vej op, hvor den vil krybe igennem jorden 🤩
Billeder af kuld nr. 2 som også er 4 uger gamle. Her er de også begyndt at finde vej op ad hulen.
Der er sjovt nok forskel på, hvor hurtigt udvilket de to kuld er og størrelserne på ungerne som er færdig lægget.
