K4 aktiv

Laila Toft Søndergaard       K4            05.09.2019

Lena Skovsende Ottesen
Ina Birkedal Jørgensen

Friluftstur med naturvejleder:

Vi har i studiegruppen, været på tur sammen med en naturvejleder, i Draved skov og i byparken i Tønder.

Da vi synes at det er vigtigt at børnene lære at kende de danske skove, skovens mest almindelige træer og planter, og de muligheder der er, for at færdes i og opleve naturen på denne måde, synes vi at det er et godt pædagogisk tiltag med sådan en tur.

Vi vil på denne måde også arbejde i forhold til dagtilbudsloven §8, bilag 5; Natur, udeliv og science.

Endvidere vil vi styrke børnenes naturfaglige dannelse som en del af almendannelsen således, at det giver børnene en meningsfuld forståelse af at deltage i demokratiske beslutninger som omhandler naturfaglige områder. Vi ønsker at styrke barnets handlekompetence, hvilket understøtter børnehavebarnets undersøgende, nysgerrige, reflekterende og intentionelle egenskaber.

Vi ønsker ligeledes at styrke børnehavebørnenes naturfaglige dannelse som ifølge professor i naturfagenes didaktik, Universitetet i Oslo Svein Sjøberg omhandler følgende fire argumenter:

1. Nytteargumentet
2. Økonomiargumentet
3. Kulturargumentet
4. Demokratiargumentet

(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.72-74).

SMTTE MODEL

SAMMENHÆNG:

Børn i daginstitutioner skal ifølge dagtilbudsloven §8, stk. 4, indgå i et læringsmiljø, som understøtter børnenes læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for natur, udeliv og science. Børnene skal opnå en sanselig og æstetisk forståelse, fortolkning, samt respekt for naturens egenskaber. Ved hjælp af en naturvejleder, vil børnene få en bedre viden og indsigt i den danske natur.

MÅL:

Målet med denne tur, er at børnene skal lærer om de planter og træer der findes i den danske natur. De skal få lyst til at gå på opdagelse i naturen, og opdage hvilken muligheder der findes i den. Friluftsturen har også det formål at give børn en forståelse af naturens, planters og træers cyklus fra pollen - frøspredning - spiring og voksent træ, hvor processen starter igen.

TEGN:

Vi vil observere om børnene i fremtiden har fået større viden om naturen, og en større lyst til at udforske og bruge naturen i Danmark.

Har børnehavebørnene vist interesse og motivation ved at deltage i aktiviteten?
Viser de interesse med at undre sig, stille spørgsmål, fortælle om deres oplevelser eller udtrykke sig med glæde i forhold til aktiviteten?

TILTAG:

Børnene vil deltage på en vandring i skoven, sammen med pædagogerne og en naturvejleder. Her vil de få mulighed for at lære om de forskellige træer og planter i skoven, samt få forklaringer på de spørgsmål og den nysgerrighed de har om naturen.

EVALUERING:

Vi vil ved at observerer børnene i fremtiden, få indsigt i, om de har opnået større viden om naturen, om de har større ønske om at færdes i naturen, og om de udviser nysgerrighed og ønsker at vide mere.

Hvilke tiltag er gået positivt? Hvor er der mulighed for at forbedre aktiviteten i fremtiden?

Andet?

Naturfagligviden fra vores frilufttur

Naturvejleder Hans T., Tønder kommune, havde en stor naturfagligviden som han velvilligt fortalte os om.

Forkortet udgave af forløbet:

Vi mødtes ved Dravedskov som er beliggende i Sønderjylland mellem Løgumkloster og Tønder, i Tønder kommune.

Naturvejlederen fortalte os indledningsvis om Dravedskov’s oprindelse. Den kendetegnes ved at være en uberørt skov som har eksisteret i 5000-7000 år. Skoven er en urskov og den er interessant fordi man kan forske i hvordan skoven har set ud i oldtiden og indtil i dag. Jorden er tilbage fra forrige istid (Saale) og består også af moræneler.

I Danmark udbredte der sig urskove overalt som startede 7000-6000 f.kr. (den Atlantiske tid). Der voksede elm, eg og lind. Linden var meget udbredt og den blev derfor kaldt for “ældre lindetid”.  Dravedskov har flest lindetræer.

Hans T. forklarede videre om;

Fra pollen til spiring

Alle træer og planter er opbygget som enten enkønnet med hun-dele, som er bestående af en blomst, eller den har han-dele, som er støvblade. Der findes også tvekønnede, hvor planter og træer både har hun-dele og han-dele. Når et frø bliver dannet, er det fordi handelen laver pollen, som insekterne, f.eks. bier, sommerfugle og biller mm. lander på, når de bliver draget af naturens farver, dufte, smage (nektar). Dermed transportere de pollen videre til hun-delen. Vinden har også en betydende rolle fordi pollen er en let støvlignende substans, som flyver i luften og lander på de forskellige hun-dele. På den måde bliver hun-delen(blomsten) befrugtet af hannens pollen, hvilket betyder, at der i hendes mave ligger et frugtanlæg, som tager imod pollenet og der bliver skabt små frø som indeholder kimen og en frøskal. Befrugtningen kan kun ske, hvis der forekommer en bestøvning af samme træsort, dog må de gerne være forskellige arter og dermed dannes der også nye arter.

Enkelte planter så som mælkebøtten har ikke brug for bestøvning, den kan klare befrugtningen af nye frø i sig selv, hvilket også er grunden til at der findes så mange af dem, da de er garanteret formering. Frøene kommer ud af blomsterknoppen og bliver f.eks. til agern, bog, nødder m.fl., mens f.eks. nogle grøntsager og frugter vokser uden blomsterknoppen, hvor selve frøene forbliver inde i frugt- og grøntsagskødet, så som agurk, tomater, melon, æbler og pære mm.

Frøene er først modne når de er brune og spredes i naturen f.eks. via vinden f.eks. raklere, skærm planter mm.). Dyrene er også en stor hjælp til spredningen. Egernet, skovskaden og musene graver f.eks. depoter med agern ned i jorden, for at kunne spise det senere, men ofte kan de ikke finde dem igen, og der opstår spredningen. Spredningen forekommer også via dyrenes fordøjelse. Mange dyr spiser af naturens frugter og bær, som stadig indeholder frø, som bliver udskilt med afføringen/gylp.  

Frøskallen er kimens beskytter mod frost, stød og dyrenes mavesyre. Frøet ligger i dvale indtil skallen nedbrydes i naturen og der er de rette forhold som vand, varme, luft og jord, til at igangsætte spiringen. Nogle træer og planter blokere frøerne for at spire, hvis de er placeret for tæt på hinanden, da det kan være en trussel for deres egen overlevelse.

     
          Hassel

Når frøet er under rette forhold og er klar til spiring, skubber den kimroden ud, som skubbes opad, hvilket gør at frøet presses længere ned i jorden, hvor det sætter sig fast via kimroden. Derefter skubber den 2 kimblade op ad jorden, som fungere som solfangere og på den måde opstår de tidligere start på spiringen af planter og træet.

Spiren lever af næring fra frøet den første tid. Derefter dannes der grønkorn i planten som gør det muligt for planten at danne fotosyntese, hvilket planten lever af samt næringsstoffer fra jorden, resten af dens levetid.

         
Har hjerteformet blade                        Røn                                              

Galler fra insekter i bladene

Nogle insekter, såsom hvepse og myg, lægger æg i bladkødet, hvilket gør at bladene danner nyt væv ovenpå, som er noget mere hårdfør. Det ses ofte, at galhvepse bliver lagt oven i galmyggene, hvilket gør at hvepsenes laver, æder galmyggene.  Gallerne kan blive så store, at de til forveksling ser blommeagtige ud. De kan hænge under bladene. Denne proces sker vha. af bladets og dyrenes kemi.

 Derudover fik vi viden om de mest almindelige træer og planter der findes i skoven. Hans fortalte os, at det er godt med små fortællinger når man formidler sin viden om naturen. Så husker folk det bedre og det opleves lidt mere spændende. Her fortæller han og træet Ask i sammenhæng med den nordiske mytologi; verdenstræet Yggdrasil. 

Fortælling om Ahornblade

Naturvejlederen gav os også gode råd om, hvor vi kan finde bestemmelsesduge og plakater som kan hjælpe os, når vi som kommende pædagoger skal lærer børnene om naturen.

Næste station var en park i Tønder by. Der kiggede vi også på forskellige træer og blade. Han fortalte om sår, svampe og elmesygen. Der bar også en Isfugl på søen som Hans var meget betaget af. Den ses ikke så ofte.

Fyrsvampen; kendt ildtændings svamp

Litteratur

 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350

 Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og Udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S

K4 - 2

At plante frø fra eksotiske planter

Jeg har valgt at lave en fiktiv aktivitet med børnehavebørn i alderen 3 - 6 år.

Pædagogen skal sørge for at fremskaffe alle nødvenlige materialer, frugter, frø m.m. Sørge for at introducerer børnene før selv aktiviteten sættes i gang. Så ved de lidt om, at de skal lave noget med frugtplanter og de opnår forudsigelighed. Børnehavebørnene får mulighed for at opnå naturfaglig viden om, hvordan man kan anvende frø fra frugter til at plante i jorden, undersøge og undre sig over, hvornår der evt. kommer spire op, hvordan de ser ud, hvorfor de mon ser forskellige ud/hvordan de ser ens ud. Hvor er der forskelle og ligheder mellem kimblade og senere planterne/blomster? Og, følge hvordan de udvikler sig. Nogle frugter ved de, hvordan smager. Andre er måske ukendte frugter for børnene (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s. 183-184).

Det er en god idé at lave smagsprøver af alle frugterne, hvor frugterne også kan ses hele sammen med hvert af de små smagsprøver. Således kan de naturlige kompetencer nøje blive anvendt. Der kan tales om hvad de hedder, hvor de kommer fra, farver, former, smag, antal m.m. 

Endvidere kan de hjælpe med at komme jord/sand i potter eller blomsterkasser som er opdelt i små rum med skilte hvorpå der står planternes navne. De kan få formidling om, hvordan planter kan leve ved at få sollys, vand og luft.

Børnehavebørnene kan få medbestemmelse under aktiviteten f.eks. rækkefølgen af plantningen af de forskellige frø/kerner. Hvordan de skal ligge (ovenpå jorden, under jorden, tæt eller spredt), gruppedannelse for har vande og tilse planterne.

Pædagogen skal være med under hele forløbet således, at børnehavebørnene altid har mulighed for at få svar på deres spørgsmål, undren, støtte ved evt. problematikker, konflikter, formidling af naturfaglig viden m.m.. Dette vil understøtte barnet almene naturfaglige dannelse (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.72-74).

Dagtilbudsloven §8, bilag 5
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350#id07c30a2d-569a-483a-b537-fe88f28d25ae

Børnehavebørnene observerer og deltager aktiviteten:

Tørrede frø aktiveres før de sættes i jorden

Drivhuseffekt fordi det fremmer hurtigere

spiring

De første spire var fra Melonfrøene

Meget hurtigvoksende frø

Snart klare til omplantning som pædagogen kan inddrage børnehavebørnene med at gøre.

Nr. 2 Vandmelonspire. 

Alle er døde undtagen én spire. Nok pga. for meget kulde.

Nr. 3, Passionspire

Tre fine spire 

Nr. 4, Granatæblespire

Resten venter vi på :-)

Frø i plastikbægere eller syltetøjsglas med et kaffefilter. Jord fyldes i bagved kaffefilteret.
Citronfrø både foran kaffefilteret og i jorden bagved.
Det bliver spændende om de begynder at spire og hvilke frø som evt. kommer først.

Avokadospire

Sjov aktivitet med spiring fordi frøet spirer ud af en stor kerne som tydeligt kan ses ved, at kernen revner pga. spireren.

Kokosnød

Kokosnødden skal ligge under varmt vand i ca. 4 døgn for at fremme spiringen. Derefter lidt vand i en frysepose. Kokosnødden lægges ned i posen med de tre "øjne" øverst. Den kan kun spire fra et af disse "øjne". Kom ilt i posen og bind en knude. Lad den stå i varme og mørke i flere uger. 

Denne her kokosnød var ved at få en spire, men rådnede desværre fordi jeg kom til at ødelægge spiren lidt ved at prikke til den. Jeg troede det var kokos inden jeg fik læst nærmere om, hvad det reelt var :-)

Det er vigtigt man holder dem varm og at der er meget kokosvand nødden. Lyt efter skvulpen. 

Mange børn vil nok undre sig over denne aktivitet fordi de aldrig har set en kokosnød spire. 

Ananasspire

Vigtigt, at frugten har en sund top med friske grønne blade.

Toppen drejes af. Blade omkring roden hives af således alle rødder bliver frie.

Skær evt. frugtkød af så den ikke går så nemt i forrådnelse.

Plant den i jord og vand lidt. Også, bliver det spændende.

Denne aktivitet kan pædagogen også fint inddrage børnehavebørnene med. Og, de vil helt sikkert også undre sig over måden den kan plantes på :-)

K4 -3

Organisk nedbrydningsprocesser 

I vores samfund med de tiltagende globale klimaforandringer er det vigtigt, at børnehavebørn også opnår erfaringer omkring, hvordan vi kan passe på vores miljø og skåne det ved at "lindre" de tiltagende klimaforandringer. Her er det, at jeg tænker det moderne begreb "bæredygtighed" vil blive et særligt fokus indenfor de pædagogiske aktiviteter vedr. miljø og naturen, 

Pædagogerne skal gøre børnene opmærksom på, hvad forurening er, hvad det gør ved vores natur og klima samt hvordan vi forsøger at skåne det ved b.la. at være bæredygtige, i vores hverdage (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.208-2010).
Dagtilbudsloven §8, bilag 5
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350#id07c30a2d-569a-483a-b537-fe88f28d25ae

Jeg har valgt at finde nogle organiske planter og frugter, hvor børnehavebørn i alderen 4 -6 år skal følge disse nøje og fortælle hvad de oplever der sker med dem. 

Pædagogens opgave er at støtte børnenes forståelse af nedbrydningsprocesserne ved at besvare spørgsmål og undring. Formidle naturfaglig viden om bæredygtighed alderssvarende til målgruppen.

Pædagogen skal sørge for at fremskaffe materialer, organiske planter og frugter, introducerer målgruppen før processen. Danne grupper som skal følge nedbrydningsprocesserne.

Nedbrydningsprocessen skal ske uden, at planterne kan danne fotosyntese for at fremme nedbrydningsprocessen. De må ikke få sollys og vand. Derfor bliver de lagt på et stykke pap i en lukket skuffe. 

Opstart den 7. august

5 dage efter.  Allerede mugdannelse på pære og melon.

Børnehavebørnene kan spørges indtil hvad de tror der sker med de forskellige planter og frugter, hvis de ikke selv begynder at snakke om det. Lad os se hvad der videre sker...

12 dage senere

Saften forgår fra frugterne som papiret og pap suger op. Mere mugdannelse. Frugterne går i forrådnelse. Kartoflerne holder sig okay. Der er lidt skimmelsvamp på. Begyndende spire. Blomsten, salat og mælkebøtte tørre ud. Ingen mug eller spire. 

Lad børnene fortælle hvad de oplever og om de kan se ligheder eller forskelle under nedbrydningsprocesserne.

2 dage senere...

Der er små fluer i skuffen.

Og, der ses små larver på papiret. Honningmelonen har fået en gul farve. 

Vi prøver at løfte pæren op som ligger med skroget med nedad....

der er masser af æg og larver på. Det er bananfluelarver. De elsker at æde frugter som gærer. Pæren er i en gæringsproces under nedbrydningen. Det lugter også meget syreligt. 

Bananfluer holder til hvor er der planter. I sær indendørs. De gør ingen skade og kan næsten ikke ses. Derfor lægger vi ikke så nemt mærke til, at de faktisk næsten altid er i stuerne.
Her kan pædagogen også formidle sin viden om Bananfluernes økosystem. 

32 dage efter aktivitetens opstart 

Der er næsten ingen Bananfluer i skuffen længere. 

Pærestykkerne er skrumpet meget ind. De er næsten ved at tørre ind. Honningmelonen er udtørret og hænger fast på papiret. Kartoffelstykkerne er lidt bløde. Stadigvæk med lidt skimmelsvamp. Spirene er blevet større og runde. Om spirene kan pædagogen formidle sin viden til børnene om, at kartofler kan plantes i jorden når de spires hvordan det udvikler sig til mange flere nye kartofler.

Blomsten, salat og mælkebøttebladet er meget tørret ud. 

Pædagogen kan fortælle hvad der ville ske med alle planter og frugter, hvis de lå udenfor på jorden og hvordan det kan gøre nytte at have en kompostbunke/beholder, for miljøet og naturen.