Biotop

Opgave A:                                                                                                                   

Udført den 13.06.2019

I dag tog jeg på en hyggelig skovtur sammen med min datter. Jeg havde valgt, at min biotop skulle være i en skov, hvor der både var sø, lys, træer m.m. Dette ville formentlig give nogle spændende muligheder for at undersøge dyr- og planteliv. 

Solen skinnede, det var varmt og ingen blæst. Planterne var sprunget ud og alt virkede frisk og forplantningsrigt. Vi så mange forskellige sommerfugle og blå vandnymfer på vores vej til søen. Der er en gå gåtur på ca. 3 km. til søen med mange løvtræer og videre tilbage til parkeringspladsen igennem nåletræsplantagen og løvtræer også ca. 3 km. Vi havde også vores hund med som sædvanlig. Det er en meget hyggeligtur. 

Søen er rimelig stor, fyldt med frøer og afgrænset med træhegn. Der er en fin lille smal stil hele vejen rundt om den samt et par bænke. Inde midt i søen er der en ø med træer og skrænt. 

På den anden side af søen er der et stykke med græs ind mod søen. 

Da vi kom var det tydeligt, at frøerne var i parringssæson. Vi kunne høre, at de kvækkede højt på lang afstand, at der var mange og vi kunne se dem i vandet da vi ankom. 

Jeg afgrænsede min biotop med et ca. areal på 10 x 10kvm. Den går fra øen, hvor træerne, over vandet og til græsarealet. På græsarealet er den 4 x 4kvm. 

Jeg satte nogle grene i jorden så jeg kunne se mine afgrænsninger ved senere besøg. 

Vi havde "fiskenet" og en spand med til at fange dyr fra søen som kom med hjem. Når vi stod stille og lyttede til frøernes og fuglenes smukke sange kom jeg til at tænke op eventyre. Frøer og prinsesser fra eventyre og fabler. Det var så smukt, at se på naturen lige der og lytte til naturens fantasiske fænomener. Jeg tænkte også på de mange livprocesser som både dyr- og plantelivet var i fuld gang med at opretholde. Hvor meget de kan berige vores verden, når vi bare mennesket lader det ske og i respekt for naturens levebetingelser. 

Min biotop 

Billeder af biotopens vinkler

Lyt lige godt efter her! :-)

   

Insekter med vinger på vores vej til søen

Sort måler (Odezia atrata) på en hvidkløver blomst (Trifolium repens)

Blå vandnymfe (Coenagrion puella)

Grønfrø (Pelophylax ensclentus)

Søen er fuld af Grønfrøer. Vi tog også enkelte haletudser med hjem til seminardag. 

Sort skovsnegl (Arion ater) som vi mødte på vej hjem igennem nåletræsplantagen. Nok tror man ikke de er særlig hurtige, men når man observere snegle, glider de alligevel rimelig hurtigt fremad, nu de er uden ben og vinger, end man forventer.

Hvirvelløse dyr fra søen

Vårfluelarven

???

Guldsmed

Ryg eller bugsvømmer

Hesteigle

Musling

Opgave B

Aktivitet 1:

                             Kartoffelfælder og nedgravning af fælder

Jeg valgte at undersøge om nærmere, hvilke landdyr der var på min biotop, hvor græsset gror og uden træer. Det gjorde jeg ved at sætte fire kartoffelfælder i hvert hjørne af biotopen. Og, det interessante var om der ville komme andre eller flere dyr i enten fælderne på landjorden eller nede ved skrænten tæt på vandet. Jeg nedgravede også fire fæller af mælkekartonner med låg på således at der ikke ville komme regnvand ned dem. Dog stadigvæk plads til, at de kunne lande nede i dem. De blev også placeret i hver hjørne af biotopen ligesom kartoffelfælderne. Dog et stykke har hinanden. 

                  Min datter og jeg udhulede det meste af halve skåret kartofler med teskeer. Skar små åbninger i kanten og hold dem samlet som hele kartofler med elastikker.  

                        Ned garvet mælkekarton med jord op højde med kanten af mælkekartonen.                             

Lagt kartoffelfælder i bunden af græsset

                                                                                 

                         Låg på, men med åbninger                          

    Fælde i skrænten, hvor der er ren lerjord

Kartoffel lagt ved skrænten

Efter 2 døgn var det spændende om der var kommet dyr i fælderne. Vi tog af sted og kiggede efter i fælderne.

På den første kartoffel var der bidt huller igennem fælden udefra. Jeg gætter på det har været biller, larver eller snegle. Nok mest biller. Hvad tror I? :-)

Der var ikke gevinst i mælkekartonerne.

Insekt udenpå en anden kartoffel

Dette er spindelvæv, men fra hvilket dyr ?

Ekskrementer 

Også tom karton ved skrænten

En sort edderkop i én af kartoffelfælderne ved søen

Insekt 

Efter de tomme mælkekartonner og næsten tomme kartoffelfælder valgte jeg, at forsøge igen. Denne gang ved at gøre kanten på mælkekartonerne lavere således dyrene bedre kunne flade ned i dem. Og, kartoffelfælderne lidt dybere  i jorden/mos.

SMTTE

Sammenhæng:

Børnehavebørn i alderen 3-6 år. Børnene har ingen erfaringer med fælder i naturen. De kan dog have set eksperimenter med fælder i bøger eller på billeder. Der er mulighed for at nedsætte fælder alle steder, hvor der er jordlag udenfor, hvor der sandsynligvis vil være insekter eller andre smådyr, på forskellige tidspunkter mere eller mindre.

Tiltag:

Indkøb af bagekartofler. Skaffe mælkekartoner og elastikker. Fortælle børnene om fælder og vise film eller bøger om fælder i naturen. Vise børnene hvordan de kan lave kartoffelfælder. De kan derefter selv afprøve det i fællesskab med en pædagog.

Fælles gåtur i naturen, hvor fælderne skal nedgraves i jorden.

Undersøge nogle dage senere om der er dyr i fælderne. Undersøge hvilke dyr der er vha. bestemmelsesduge og forstørrelsesglas samt evt. andre redskaber.

Give børn ny viden om insekter og smådyr på landjorden som er tilpasset børnenes aldre og egen viden om dyrene.

Tegn:

Viser børnene motivation og gå på mod? Er de undersøgende og interesseret? Fortæller de om fælderne/dyrene? Stiller de spørgsmål? Kan de selv finde de rigtige dyr på bestemmelsesdug eller enkelte af dem som de ikke havde kendskab til i forvejen?

Kan de erindre nogle af dyrene efter få dage/længere tid?

Evaluering:

Gik forløbet planlagt? Var der tegn på motivation og læring? Hvornår gik det godt/mindre godt?

Kan der forbedres på aktiviteten? Hvordan?

Andet?

Aktivitet 2:

                                     

                                     Farvetest med insekter 

Til min anden aktivitet valgte jeg at undersøge om der ville komme insekter, hvis jeg lagde forskellige farver på græsset ved biotopen. Og, i så fald om jeg kunne genkende nogle af dem. Måske nå at fange lidt billeder af insekterne? 

Jeg lagde farvede 4 sider papir på det høje græs, men måtte konstaterer der ikke kom ret mange selvom solen skinnede og der næsten var vindstille.

Farverne var rød, gul, blå, grøn og hvid. 

Der var flest af disse insekter på det røde papir

Efter nogle få dage prøvede jeg igen ca. det samme sted. Denne dag skinnede solen også, men det blæste noget. Der var heller ikke mange dyr.

Denne gang kom der flest flyvende insekter på det gule papir.

SMTTE

Sammenhæng:

Børnehavebørn i alderen 3-6 år. Børnene har ingen erfaringer med, at farveteste inekster i naturen. De kan dog have set eksperimenter med farvetest af insekter i bøger eller på billeder og måske i fjernsynet. Der er mulighed for at farveteste insekter alle steder udenfor. Det er bedst når det er meget varmt, solen skinner og det er vindstille.

Tiltag:

Søge for at have forskellige farver af papir eller stof klar. Der skal gerne være gul med i testen fordi insekter ofte sætter sig på gule farver i naturen.

Undersøge om der sætter sig insekter på nogle af farverne, hvor mange og evt. hvilke insekter (tage billeder af insekterne), Undersøge hvilke dyr det er og fortælle børnene om hvilke farver insekterne kan se bedst/tiltrækkes af.

Tegn:

Viser børnene motivation og gå på mod? Er de undersøgende og interesseret? Fortæller de om farvetestene/insekterne? Stiller de spørgsmål? Kan de selv finde de rigtige dyr på bestemmelsesnøgler eller enkelte af dem som de ikke havde kendskab til i forvejen?

Kan de erindre nogle af dyrene og hvilke farver de bedst kan se/tiltrækkes af efter få dage/længere tid?

Evaluering:

Gik forløbet planlagt? Var der tegn på motivation og læring? Hvornår gik det godt/mindre godt?

Kan der forbedres på aktiviteten? Hvordan?

Andet?

Aktivitet 3

                                         Undersøge hvirvelløsedyr fra søen

SMTTE

Sammenhæng:

Børnehavebørn i alderen 4 – 6 år.

Børnene har måske set nogle af dyrene tidligere i deres liv. Men de har ikke lært de fire naturvidenskabelige kompetencer (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.183-184). Der er en stor sø i nærheden af børnehaven, hvor det er muligt at fange hvirvelløse dyr i forbindelse med formidling af viden om natur.

o

Mål:

Målet er at støtte børnehavebørnene i at udvide deres naturvidenskabelige kompetencer herunder, naturfaglige begreber, se forskelle og ligheder på hvirveldyrene, observere koncentreret, undersøge hvilke hvirveldyr der er blevet fanget og hvor mange, kigge på bestemmelsesduge og i bøger om hvirvelløse dyr for at finde ud af hvilke hvirvelløsedyr der er (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.184).

Tiltag:

Pædagogerne forbereder aktiviteten i god tid således de har alle materialer klar før afgang (spande, fiskenet, bestemmelsesduge, fagbøger, hvide plastik bakker, forstørrelsesglas, papir til at skrive antal af de forskellige dyr, vogne til madpakker og drikkevare, kopper, lidt skiftetøj, m.m.).

Børnehavebørnene bliver informeret om aktiviteten, hvor de ser en film på fjernsynet om andre børnehavebørn som er ude ved en sø for at undersøge hvirvelløsedyr. I filmen fortæller en naturvejleder børnene om nogle af de små hvirvelløsedyr.

Tegn:

Stiller børnene spørgsmål? Er det motiveret for at komme af sted og deltager de aktivt under forløbet? Besvare de nogle af spørgsmålene rigtigt? Kan de finde nogle af dyrene på bestemmelsesdug? Husker de navnene på hvirveldyrene efter en uge/længere tid?

Viser de verbalt/nonverbal interesse for aktiviteten? Hvordan?

Evaluering:

Gik forløbet som planlagt? Hvor gik det godt? Hvor kunne der ske ændringer for at forbedre kvaliteten af den pædagogiske praksis? Viste børnene tegn på at målene blev opfyldt?

Mine dygtige hjælpere ved min biotop i skoven 

De hvirvelløse dyr blev bestemt ud fra følgende systematik:

Dyr med 6 ben uden vinger: 

Larve af Guldsmed (Odonata): 1 stk.

Dyr med 6 ben og vinger:

Vandkalv (biller, Coleoptera): 10 stk.

Bugsvømmer (Corixa Punctata): 4 stk.

Rygsvømmer (Notonecta glauca): 1 stk.

Dyr med 4 ben og vinger:

Skorpionstæge (Nepa cinerea): 1 stk.

Dyr uden ben:

Stor vandsalamanderlarve (Triturus cristatus): 5 stk.

Hesteigle (Haemopis sanguisuga): 1 stk. 

Ærtemusling (Pisdium sp): 3 stk.

Bugsvømmer

Stor haletudse (Grønfrø) som blev sluppet ud i søen med det samme igen fordi den var så veludvikle med ben, krop og hoved.

Stor guldsmedlarve

                                                                   Vandkalv

Rygsvømmer

Her svømmer han på ryggen ;-)

Skorpionstæge

Ærtemusling

Alle dyrene blev sluppet ud i søen igen.

Litteratur

Dybbro, Tommy. 1999, Søen og åens dyr og planter, 1. udgave, Politikkens Forlag

Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S

Aktivitet 4

                          Madlavning af planter fra biotopen

SMTTE

Sammenhæng:

Børnehavebørn i alderen 3 – 6 år.

Børnene har formentlig aldrig indsamlet planten Vandmynte for senere at anvende den som smagstilsætning i mad-/drikkevarer.

Ved søen som ligger tæt ved børnehaven er der flere vandmynter.

Mål:

Målet er at støtte børnehavebørnene i at udvide deres naturvidenskabelige kompetencer herunder, naturfaglige begreber, se forskelle og ligheder på hvirveldyrene, observere koncentreret, eksperimenterer med spiselig planter fra naturen i børnehavens køkken ved at tilberede maden/drikkelse og smage på det (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.184).

Tiltag:

Pædagogerne forbereder aktiviteten i god tid således de har alle materialer klar før afgang både til turen for at plukke planterne og når manden/drikkelse skal tilberedes.

Børnehavebørnene bliver informeret om aktiviteten, hvor de ser store billeder af Vandmynter og får forklaret at den dufter skarpt af mynte.

Tegn:

Stiller børnene spørgsmål? Er det motiveret for at komme af sted og deltager de aktivt under forløbet? Besvare de nogle af spørgsmålene rigtigt? Kan de finde de rigtige planter eller nogle som er familie med Vandmynter?

Viser de verbalt/nonverbal interesse for aktiviteten? Hvordan?

Evaluering:

Gik forløbet som planlagt? Hvor gik det godt? Hvor kunne der ske ændringer for at forbedre kvaliteten af den pædagogiske praksis? Viste børnene tegn på at målene blev opfyldt?

Appelsinkage med Vandmynter og glaseret Vandmynteblade 

Bladene plukkes af og skylles under vand. Derefter bades de i oppisket pasteuriseret æggehvide. Jeg havde også lidt Stedmoderblomster som pynt. Efter badningen lægges de lidt til tørre.

Herefter bliver de vendt i flomelis og lagt på et fad til tørre.

Appelsinkagens dej tilberedes ved at smelte smør. Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Pisk maizena i. Bagepulver blandes i sammen med hvedemel som røres i æggemassen skiftevis med appelsinsaft -, skal og det smeltede smør. Vandmyntebladene hakkes i små stykker og vendes i dejen. Dejen hældes i en smurt form på ca. 1 liter og bages på 180 grader, i ca. 25 min..

Kagen afkøles. Flormelis og æggehvide røres til en tyk glasur, hvorpå kagen dekoreres med Vandmytebladene og Stedmoderblomsterne

Vandmyntedrinks uden alkohol

Saft presses ud af Limefrugter, hvorefter det blandes med sukker indtil det er opløst. Vandmyntebladene hakkes i små fine stykker. Multijuice hældes i sukkersaften sammen med hakket Vandmynteblade. Det hele røres godt rundt. Fyld små isterninger i glassene, hæld saftblandingen i og til sidst danskvand.

Velbekomme :-)

Den 1. september

Observation af biotop og gamle kartoffelfælder.

Én kartoffelfælde var næsten ædt op. Resterne var rådnet og fuld af ekskrementer, måske fra mus? Den lå på land jorden under en masse krat.

Samtidig var vi på udkig efter flere Vinbjergsnegle til udviklingsafprøvningen. Men vi så ikke en eneste.

En anden kartoffelfælde havde for store huller. En skovedderkop kom kravlende ud af den.

Der var også lidt ekskrementer i den.

På vej til biotopen så vi en masse små snegle på brændenældeblade. Jeg kom til at tænke på om de forskellige arter af snegle også har deres yndlingsplanter ligesom sommerfuglelarver også har deres yndlingsplanter? Skovsneglene så vi på græsset og på jorden. Mine Vinbjergsnegle er mest interesseret i mælkebøtteblade. 

Voksen og baby snegle

Min datter ville gerne tage en håndfuld snegle med hjem at passe og observere. 

Det fik hun lov til :-)