Praksisafprøvning

Den 14.08.2019

Vi har i vores studiegruppe valgt, at vores praksisafprøvning er omhandlende "træer", som en aktivitet med børnehavebørn i alderen 3-6 år.  Vores studiegruppe består af tre medlemmer som har bopæl i henholdsvis Nordjylland, Øst og Sønderjylland, hvorfor vi har valgt at udøve praksisaktiviteten individuelt og ikke som en fælles gruppeaktivitet. 

Dagen inden jeg var i daginstitutionen for at udøve praksisafprøvningen var min studiegruppe og jeg samlet til naturvejledning ved Draved skov og en tur i parken i Tønder sammen naturvejleder Hans Tonnesen. Vi fik vejledning og informationer om diverse planter og træer. Det var dog primært træer som han vejledte os i. Noget af den nye viden som vi fik med os hjem kunne vi bruge til praksisafprøvningen f.eks. at fortælle børnehavebørnene om bladenes forskellige former, at træer kan have sår, om mos og svampe, galmyg og hvepselarver på bladene m.m..

I vores studiegruppe havde vi planlagt at printe blade ud på papir som kunne lamineres således, at børnene kunne se ligheder og forskelle, former og farver, skelne mellem navnene osv.. Men jeg havde ingen mulighed for at laminerer/printe. Jeg valgte i stedet for, at låne en iPad i daginstitutionen. Denne anvendte jeg som søgemaskine sammen med børnehavebørnene. 

Jeg gik en tur rundt udenfor inden selve aktiviteten for at se, hvilke træer der befandt sig i og omkring legepladen. Der var  blandt andet et stort og flot æbletræ, lavendelbusk, grantræer, et blommetræ og tjørnetræer med bær og et Kastanjetræ. Så der var god variation og området var ikke så stort. 

Forundersøgelse af området

Her et stort og flot æbletræ

Børnene var 5 børnehavebørn i alderen 4 år. Jeg havde efterspurgt børnehavebørn i alderen 3-6 år. Denne dag var de ældste på gåtur og flere af de 3 årige børnehavebørn var nystartede.

Praksisafprøvningen varede fra kl. 10.00 - 11.00.

Jeg indledte aktiviteten med at præsenterer mig selv (jeg var ukendt for disse børnehavebørns vedkommende) og spørge indtil om de vidste, hvad navnet var på det træ man havde stående i stuen til jul. "Juletræ" svarede de. Jeg spurgte om de vidste, hvilket træ det var? Grantræ svarede to af børnene. Jeg spurgte om de kunne lide at klatre i træer og på legetårne. Også, fortalte jeg at vi i dag skulle ud at kigge på træer i børnehaven. 

Vi gik ud og kiggede på det store æbletræ. Jeg spurgte om de vidste, hvilet træ det var. Og, det svarede de fire børnene rigtigt på. Jeg fortalte om træernes store kroner, frugter, grene, bark og blade. Børnene følte på barken.

Ved siden af træet stod der nogle træbænke og kasser af træ. Jeg spurgte om de vidste, hvad man kan bruge træ til? Der kom lidt forskellige svar f.eks. til at klatre i og gemme sig ved. Jeg forklarede, at de også kunne anvendes til at bygge møbler af f.eks. bænkene og kasserne vi stod, legetårnet, borde, stole og skabe. 

Æbletræet's bark bliver kropsligt erfaret vha. taktilsansen

Vi gik lidt videre og kigge på et meget højt grantræ. Jeg spurgte børnehavebørnene om, hvilket træ det var og om de vidste, hvad det ofte taber mange af på jorden. Vi snakkede om grannåle og grankogler. Også, gik vi videre til en lang række grantræer. Børnene fandt grankogler som de samlede op og viste mig med stor interesse. 

Jeg fortalte lidt om sår, mos og svampe på træstammer. 

Videre til tjørnetræerne med de røde bær. Jeg spurgte om børnehavebørnene vidste, hvem der spiste de røde bær. Det gjorde de ikke. Jeg fortalte om fugle og træer. 

Kastanjetræet var de ikke klar over var et kastanjetræ. Jeg fortalte lidt om de lange blade, at de får blomster og kastanjer som igen kan blive til nye kastanjetræer.

Også, kiggede vi på blommetræet som de meget tydeligt vidste hed et blommetræ og dens frugt hed blommer. De havde tidligere spist blommer fra træet mange gange.

Ahorntræet med de karakteristiske bladeforme var genkendelig for nogle af børnene. Men de vidste ikke noget om frøene som kaldes for "helikoptere". 

Undervejs havde jeg samlet lidt blade sammen fra enkelte træer.

Vi gik indenfor og satte os på en sofa med en iPad i hånden. Jeg viste dem billeder af nogle af træernes blade som vi havde set på og deres frø/frugter. Vi så på galmyg og hvepselarver på blade, sår, mos og svampe. Jeg fortalte om sår og sygdomme. Dernæst snakkede vi om dyr som benytter træerne meget som levevis. Vi så film om bier og fugle. Spætten var meget interessant at se på. Vi snakkede om hvorfor og hvordan dyrene mon gjorde som gjorde på/med træerne.

Sortspætten med de sjove lyde :-)

Efter søgningen på iPad skulle børnehavebørnene sidde sig til bordet. De fik tildelt A4 papir og tuscher til at tegne deres egne fortolkninger af deres indtryk og evt. nye naturvidenskabelige viden.

De tegnede hver deres egne fortolkninger. De fik lov til at se på de medbragte blade som de også kunne tegne efter.

Jeg syntes, at de viste tegn på ny viden fordi de nu tegnede en fugl på et træ, edderkop på som skulle op på toppen af et træ, svampe på en træstamme, kunne fortælle træernes navne, tegne træstammer og grankogler. Var det muligt at strække forløbet over flere omgange ville jeg bedre kunne evaluerer på om målene fuldført og hvor der evt. kunne ændres til tiltag eller fordybe relevante delmål. 

Pigen fortalte, at hun havde tegnet svampe på træstammen og det var et æbletræ

Under hele praksisforløbet har jeg anvendt naturvidenskabelige kompetencer. Disse består af 13 kompetencer som er sammensat til fire kategorier:

1. De sproglige og kommunikative færdigheder indenfor naturvidenskab
2. Koncentreret observation og kunne skelne mellem forskelle og ligheder. 
3. Kan eksperimenterer med naturfaglighed i hverdagslivet. Tilgangen skal være eksperimenterende.
4. Kan udøve praktiske færdigheder i forhold til naturfaglig forståelse og  de første erfaringer med kategorier og systemer. 

(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.183-184)

Jeg har anvendt naturvidenskabelige sproglige begreber, når jeg har formidlet børnehavebørnene viden om naturfaglighed vedr. træernes navne, opbygning, sygdomme, dyr som benytter sig af tæer m.m. Dette er afgørende for at børnehavebørnene har mulighed for at udvide deres ordforråd og dermed bedre kunne kommunikere, forstå og stille spørgsmål om natur

(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.184 -185).

Børnehavebørnene har oplevet overraskende hændelser ved at finde grankogler som vi havde talt om inden de selv fandt dem.  De har følt på barken, på grankogler, blade og grene. Og, har dermed også opnået kropslige oplevelser i forbindelse med denne praksisafprøvning. Børn kan i følge en rapport udgivet af Friluftlivet 1995, bedre huske læringen, når de udøver praktiske og kroplige aktiviteter (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.185).

Jeg har anvendt naturfagligsprog som jeg har fra litteratur og fagfolk indenfor natur og udeliv.

Det er vigtigt, at pædagoger har kendskab til de basale systematiker og systemer i forhold til f.eks. dyr og planter således de kan formidle den rigtige måde, at kategorisere de forskellige dyr-og plantearter samt familier. Dette vil også kunne hjælpe børnene til senere i livet at kunne deltage i debatter og diskussioner om forvaltning af natur. Mange pædagoger har ingen viden  om at formidle dette og anvender i nogen grad børnehavebørnenes hverdagssprog (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.201-203).

Vi har undersøgt, hvordan blade kan se ud, hvordan barken føltes, hvad en spætte gør på et træ, hvordan galmyg ser ud m.m. På den måde har vi kunne være eksperimenterende uden egentlige praktiske forsøg. Men det kunne have været spændende, at lave nogle praktiske eksperimenter såfremt der var meget mere tid til at stække forløbet over flere gange, hvor børnehavebørnene kunne undersøge og udvide deres erfaringer heraf.
 Børn har brug for at anvende både deres intuitive oplevende tilgang til naturen, men også med supplerende videnskabelig viden som pædagogen skal formidle. Det er ikke muligt at vælge den ene tilgang uden den anden. Det er vigtigt at pædagoger også forstår børnenes intuitive opfattelser  (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.204).

Litteratur

Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, I: s.183-204. 1 udgave. Systime A/S

SMTTE-Model

SMTTE-model	Pædagogisk praksis
Sammenhæng	Børn i daginstitutioner skal ifølge dagtilbudslovens § 8, stk. 4, indgå i et læringsmiljø som understøtter børnenes læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for natur, udeliv og science. Børnene skal opnår en sanselig og æstetisk forståelse, fortolkning, samt respekt for af naturens egenskaber, som først og fremmest sker ved at lærer om institutionens egen trævækst.
Mål	Målet med dette pædagogiske forløb er at børnene får et kendskab til de træer der vokser i deres nære omgivelser, som for eksempel på børnehavens grund. Vi har i sinde at støtte de naturfaglige kompetencer, hvor børnenes øger deres kommunikative forståelse og færdigheder af naturen. Aktiviteten skulle gerne styrke deres evne til at forudsige, være undersøgende, nysgerrige på spørgsmål og i socialt sammenhold konstruere naturfaglige fortolkninger.  (Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015,s.183-184)
Tegn	Vi vil ved hjælp af Piagets grundtanke, som tager udgangspunkt i barnets erfaringsdannelse, støtte børnene i at skabe egne kropslige og følelsesmæssige fortolkninger. Vi vil være observerende på om børnene gør brug af deres sanser under processen, for dermed at sikre barnets læring.
Tiltag	Børnene vil i aktiviteten gennemgå institutionens træer og  indsamle blade og  hvor der lægges vægt på arbejdet med sanserne, ved at mærke, føle og se. De vil både få mulighed for at se på billeder der illustrerer forskellige blade, træer og stammer, hvor de kan sammenligne med deres egen indsamlinger. Derudover vil børnenes få mulighed for at tegne deres egne fortolkerne af deres oplevelse af  træerne ud fra deres observationer.  Vi vil endvidere hjælpe børnene med at kunne sætte ting i sammenhæng, som den pædagogiske rollemodel.
Evaluering	Selve evalueringen vil foregå gennem observationer og billeddokumentation. Derudover vil vi gennem børnenes tegningerne og fælles dialog kunne evaluere om de igennem aktiviteten kunne tilegne sig viden indenfor emnet træer.