Hvad er en plante ?

Informationer om planter

Hvad er en plante?

Det er meget individuelt, hvordan mennesker opfatter planter. Men den mest udbredte opfattelse er, at planter er grønne, nogle har blomster, de har stilke og blade. Også, sidder de fast i jorden med en rod.

De fleste mennesker vil kunne skelne mellem nogle forskellige arter f.eks. urter, træer, buske og blomster. Og, alle de planter som ikke er velkommen, hvor de gror kaldes for ukrudt.

Det er korrekt, at rigtig mange planter er genkendelig ved, at de har grønne plantedele (stængler, blade og rødder). De fleste planter som danner blomster har også disse grønne plantedele. De kaldes frøplanter.

Frøplanter opdeles i to kategorier; de nøgenfrøede og de dækfrøede. Nøgenfrøede planter er planter som får frugter uden, at de er beskyttet. Nålegran udvikler f.eks. grankogler som er nøgne frø.

Dækfrøene er fra frøplanter. Disse frøplanter udvikler dækfrøene som er beskyttet af en skal udenom selve frøet eller frugtkød.

Andre planter som f.eks. padderokker, bregner og mos formerer sig ikke via frø, men med spore som er vindbårne.

Blomsten er som regel den som vi lægger allermest mærke til. De er smukke og farverige med meget varierende former. Blomsten er netop det vigtigste på en plante fordi det er i blomsten, at der er mulighed for formering og spredning, hvorved arten kan overleve dens eksistens. I hvert fald hos en frøplante.

En blomst består af et frugtanlæg, støvblad, kronblad, blomsterbund, bægerblad og en stik. Selve frugtanlægget består af et støvfang, en griffel og en frugtknude. Frugtanlægget er hunkøn.

Støvbladet består af pollen, støvknapmed to støvdække og støvtråd. Støvbladet er hankøn.

Støvbladet er ofte tynde tråde med to støvsække som er placeret i spidserne. De to støvsække producerer og frigiver pollenkorn. Denne funktion består af plantens transport af hanlige kønsceller. Et pollenkorn indeholder en pollenrørcelle og to sædceller.

Frugtanlægget er placeret inderst inde i midten af en blomst. Støvfanget opfanger støv fra pollenkorn som kommer via vind eller insekter. Hvis den opfanger pollenkorn fra den samme art som blomsten kan der udvikles formering af planten og spire på støvfanget. Pollenkornet indeholder et pollenrør som sendes ned igennem griflen, hvor de to sædceller kan nå ned til frugtknuden. I frugtknuden ligger frugtanlæggende beskyttet.

Selve frøanlægget indeholder ægceller. Og, der skal ske en befrugtning med de to sædceller før der kan udvikles et frø. Den ene sædcelle som befrugter ægcellen, udvikler sig til kimen. Den anden sædcelle bliver udvikler sig til frøhvide som er meget næringsrigt, når det smelter sammen med ægcellens polkerner. Frøhviden er næring til frøet når, det spirer og kimplanten vokser op. Processen kaldes for dobbeltbefrugtning og kan kun udvikles i kategorien med dækfrøede planter. De nøgenfrøede planter har nemlig ingen frøhvide.

På blomsten helt yderst sidder bægerbladene. Disse er ofte grønne, beskytter blomsterknoppen mod slitage og udtørring. Der sidder en krans af bægerblade hvor i der også er en krans kronblade. Kronbladenes funktions er at tiltrække bestøvere således, at kronbladene ses tydeligt og bestøverne kan lande på disse blade.

Under udviklingen af den nye plante, hvor kimplantens kimblade er kommet frem i lyset udvikles der grønkorn. Når dette er sket, kan planten danne sin egen næring og energi ved hjælp af fotosyntese.

Nogle planter også i stand til at kaste frø fra moderplanten, hvor frø kan spire ved rette forholde, hvor de er landet, på et senere tidspunkt.

Frø kan også blive ædt af dyr som senere spreder frøene ved at afsætte frø igennem ekskrementer andre steder i naturen

(Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.84 -92).

Fotosyntese

Planter kan udnytte solens lysenergi. Denne proces kaldes fotosyntese. Dette består af kuldioxid og vand (Co2 + H2o). Når planterne optager solenergien omdanner de Co2 og H2o til glukose og ilt. Dette betyder, at de er i stand til at kunne være fødegrundlag for andre organismer (mennesker og dyr). Når planterne omdanner solenergien til ilt sker dette ved at landplanterne opsuger vand igennem rødderne og optager kuldioxid fra atmosfæren igennem bladene. Vandplanter optager begge dele igennem hele deres overflade.

Når planterne omdanner solenergien til glukose og optager jordens næringsrige salte udvikler utrolig mange forskellige stoffer end planten selv består af. Den vokser og skifter blade, stængler, blomster som planteædere kan anvende som føde (Hindkjær, P, 2001, s. 139-140).

Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og Udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S

Hindkjær, Per. 2001, Biologi på tværs, 1 udgave, Clementstrykkeriet, Århus

Plantens behov

Alle frø har forskellige behov alt efter, hvilke forholde de er udviklet til at leve under. Nogle skal sås 1 cm. i jorden og andre kan sås ovenpå jorden. Nogle kræver mere subtropiske klima som kan efterlignes ved at lave et drivhuseffekt med plastikfolie henover potten eller blomsterkassen. Dette holder jorden jævnt fugtigt, klimaet varmt og luftfugtigheden høj.

Det er muligt at finde litteratur om dyrkning af mange forskellige frø både fra Danmark og dyrkning af eksotiske frø.

Dette er meget spændende og jeg har givet mig i kast med begge kategorier af frø og kerner.

De skal altid vandes efter såning og man kan mærke efter om jorden er fugtig dagligt. Den må ikke blive tør. Og, det må heller ikke være mudret pga. meget vand.

Når spiren er kommet op og den senere har vokset sig stor kan de godt tåle noget mere vand. Hvis vandet hurtigt er væk fra jordoverfladen kan der tildeles ekstra vand indtil der er lidt vand i overfladen. Det ses næsten, at planten opsuger en masse vand.

I vinterhalvåret har de fleste nordiske planter ikke så stort et behov for meget vand som om sommeren.

Man kan dyrke frøene i små spiringeskasser, urtepotter eller blomsterkasser med opdelinger. Når de har spiret og er blevet nogle uger gamle skal de omplantes til større urtepotter eller blomsterkasser. Her kan planterne også blive skilt ad fra hinanden så de får bedre vækst og næringsbetingelser fremover.

                                                                                 

Nogle planter kræver meget sol, andre både skygge og sol. Også, er nogle plante skyggeplanter som ikke tåler ret meget direkte sollys.

                                                           Kredsløb, Skal ært

                                               Frø, spiring, blomstring, frugt og spredning

                                                                       

Plantehold i pædagogisk praksis

Alle børnehavebørn samt borgere kan dyrke plante i samarbejde med en erfaren person. Børnehavebørn kan støttes under processen af en pædagog som har kendskab til at så, passe og formidle sin viden videre om processen.

Pædagogen skal planlægge hvilke frø det skal være, sørge for at finde urtepotter/plastikkrus eller spiringskasser.

Introducere børnene i aktiviteten og formidle viden, lade børnene være nysgerrige og stille spørgsmål. Vurdere hvordan børnene evt. kan være medbestemmende i aktiviteten.

Finde de rette lys og klimaforholde til spiringsprocessen.

Pædagogen kan afslutte aktiviteten med at give forældrene en seddel med hjem vedr. pasning af planterne og lade børnene få dem med hjem.

SMTTE

Sammenhæng:

Børnehavebørn i alderen 3 – 4 år, har ingen erfaringer i at plante frø eller om planternes kredsløb. De har set kastanjer på jorden i børnehaven som de har lavet ”dyr” af tidligere. Og, de har set kastanjer på et kastanjetræ.

Ifølge dagtilbudsloven vedr. den styrkede læreplan skal daginstitutionen arbejde med følgende:

Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science

§ 10. Det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4, understøtte børns læring inden for natur, udeliv og science, jf. bilag 5.

§ 11. Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet, jf. bilag 5, og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år, som er følgende:

1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Mål:

At børnehavebørnene opnår viden om kastanjefrøenes første dele af plantens kredsløb: Frø, spiring og vokseproces.

At arbejde målrettet med at støtte målgruppens almen dannelse og demokratiskeudfordringer ((Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D., 2015, s.71-76).

Tiltag:

Pædagogen skal tilrette en længerevarende udviklingsproces med planten ”Kastanje”. Det er tidlig forår og udenfor ligger der kastanjefrø som er begyndt at spire så småt. Disse skal anvendes og indsamles af børnene med støtte af pædagogen.

Pædagogen skal inden forløbet lave en introduktionen af forløbet. Der skal vises store billeder af kastanjetræer, kastanjefrø og plantens kredsløb. Pædagogen fortæller børnene kort om, at de skal være med til at plante frøene og passe på dem.

Frøene skal plantes i små urtepotter med barnets navn udenpå. Vandes en lille smule dagligt.

Pædagogen skal lave børnene stille spørgsmål, følge plantens proces fra frø til spiring, lade dem være nysgerrige og engageret i at følge og passe planterne. Børnene har mulighed for på demokratiskvis at deltage i at skiftes om at vande planterne og følge dem.

Forældresamarbejde; Det gives hvert barn en seddel med hjem om, hvordan planterne skal passes, når disse er ovre spiringsprocessen.

Pædagogen gentager over flere gange om plantens kredsløb og bruger daginstitutionens kastanjetræer som værende empirisk læring.

Tegn:

Viser børnene interesse og motivation? Stiller de spørgsmål eller fortæller om deres egne erfaringer? Er de nysgerrige og deltagende?

Kan de genfortælle dele af oplevelser med tema’et kastanjer?

Evaluering:

Hvor gik det godt? Er er tegn på læring? Skal der ændres på mål/tiltag?

Hvordan kan viste børnene tegn på interesse eller demotivation?

Andet?

Litteratur

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350#id07c30a2d-569a-483a-b537-fe88f28d25ae

Ejbye-Ernst, Niels &.,Stokholm, Dorte. 2015, Natur og Udeliv, Uderummet i pædagogisk praksis, 1 udgave. Systime A/S